ret af mig at beskjæmme en Person, som jo dog tilsidst har viist et godt Forhold. Jeg svarer: naar en Mand i min egen Stilling forser sig imod det Offentlige, saa maa han finde sig i, at det bliver paatalt og omtalt – men det er ogsaa en Forseelse mod det Offentlige, at en Person, som kunde anstrænge sig og hjælpe sig selv, endda tilvender sig Fattigvæsnets Hjælp, og medens jeg glæder mig over hans senere Forhold og hjertelig ønsker ham til Lykke dermed, saa omtaler jeg hans Exempel til Advarsel og til Retledning for Fattigkommissioner.
Foruden saadan større Anstrængelse hos nogle af de Fattige selv, saa skal det ogsaa have været Tilfælde med enkelte af dem, som skulde tages fra den almindelige Lægd og lægges ind paa Lægdshuset, at deres Paarørende viste sig hjælpsomme mod dem og at de derved slap for at tage imod den offentlige Fattigforsørgelse som nu tiltænktes dem.
I September Maaned havde jeg den Fornøielse at kunne besøge Strindens Lægdshus og det under Hr. Hirsch’s venlige Ledsagelse og oplysende Forklaringer om det hele Anlæg fra først til sidst. Det er et Landsted som en Bymand havde eiet og bebygget; Huset har den skjønneste Beliggenhed, med Udsigt ned over nogle grønne Marker og den flade Strand og den vide Fjord, Værelserne ere store og bøie og lyse, og der er et indelukket Gaardsrum med fuldstændige Udhuse som paa en Bondegaard, og rundt om ligge Eiendommens Enge og Agre, og Alt indbyder saa venligt baade til Arbeide og til Hvile. Kjøbet var 5000 Spd og Udlægget for at sætte det Hele i Drift omtrent 1000 Spd.
Det er naturligvis et rent Træf, at en Kommune faar et saadant Sted og et saadant færdigt Hus til en slig offentlig Indretning. Men just fordi Indretningen er slig og fordi der saa let føier sig noget Uhyggeligt allerede til Tanken om et Lægdshus, derfor bad jeg Præsten, at han maatte lade Huset photographere, at jeg kunde vise det frem her i Folkevennen. Fattigkommissioner skulle se et Exempel paa, at Anlægget kan være lige nyttigt, uagtet det ligger vakkert til og ser tækkeligt ud, og Fattigfolk skulle faa det Indtryk, at der kan være hyggeligt i et saadant Hus, uagtet det er indrettet til at være nyttigt.
Derinde fandt jeg: i Sygestuerne 4 Vanføre og i Ar-