Sagtens har jeg efter min Finmarksreise givet det
endelige Stød til dette lille Foretagende fra Folkeoplysnings-Selskabets
Side, men ellers har det allerede før været
tænkt paa og vedtaget inden Bestyrelsen at Selskabet,
naar Leilighed gaves, burde bidrage Sit til Oplysningens
Fremme mellem vore finske Landsmænd.
Vel har der været forhandlet eller der er maaske allerede besluttet en Udgivelse paa offentlig Foranstaltning af en Læsebog for Finnerne, hvor de altsaa ville faa nogen Læsning foruden den ene religiøse og maaske ogsaa nogen
Del Almuesfolk af og som der kaldes Kvæner), hvilken Iver paa udmærket Maade er repræsenteret ved det nævnte Selskab. – Nu, en af disse nye Bøger var en Ordbog over Sømandssproget (Suomalainen Meri-sana-kirja, 1863) af Oberstløitnant Stjerncreutz, et stort og smukt udstyret Værk, nær 500 Sider, beregnet paa at gjøre Søfarende blandt Finlands finsk-talende Befolkning bekjendt med de svenske, russiske, danske, engelske kort med de europæiske Sømands-Udtryk, og der er tilføiet saa mange Forklaringer og Tegninger, at Bogen ser ud til at indeholde en hel Navigationslære og Undervisning i Skibmandskab ogsaa. Hvad nu? Ved at betragte Bogen og blade i den, kom jeg paa den Tanke, at vore Kvæner, som jo næsten alle færdes paa Baade eller Skibe, og som jo bør blive fortrolige med det norske Sømandsvæsen – at vore Kvæner, siger jeg, kunde jo faa sig til en Begyndelse en for dem indrettet Udgave eller Oversættelse af Fyrdirektør Diricks’s Beskrivelse (i Folkevennen for iaar) over Baadene langs Norges Kyst, vel noget forkortet, men med alle Tegningerne naturligvis og desuden med et lidet Kaart over den samme Kyst, hvorpaa de kunde se, hvor Hvaløer-Baaden og Lister-Baaden o. s. v. hører hjemme – derved vilde de jo med det samme faa gjøre Bekjendtskab, og det et i alle Maader godt Bekjendtskab, med baade Kysten og dens Beboere. Jeg har nu givet dette til Bedste i den Tanke, at der kanske kan findes Nogen, som vil tage det – saa det fremdeles kan gaa som i en Kjæde.
