engelske. Men da det engelske Bibelselskab i 1827 besluttede ikke at uderstøtte noget Selskab eller nogen Person, som udbreder Bibelen med de apokryfiske Bøger, og da det norske Bibelselskab, i Lighed med de fleste Selskaber i Europa, ikke gik ind paa at udelukke disse Bøger, saa kunde det engelske Bibelselskab, ifølge sine Grundsætninger, ikke yde det norske Bibelselskab anden Understøttelse, end overlade det af og til indbundne Bibler, uden de apokryfiske Bøger, og Nye Testamenter enten for fuld Betaling eller til nedsat Pris. Det har siden den Tid virket ved Siden af det norske Bibelselskab her i Landet. Det har sine Agentskaber i alle Stiftsstæder samt i Stavanger. Det amerikanske Bibelselskab i Newyork har ogsaa udgivet Bibler og Nye Testamenter i det dansk-norske Sprog, og nogle af dem have, uvist paa hvad Maade, fundet Vei til vort Land.
Ligesom vi have seet i det Foregaaende, at Interessen for det norske Bibelselskab viste sig meget forskjellig i Landet, saa vedblev den at være det fremdeles. I de første Aar var Selskabet vistnok i Tiltagende, om end noget langsomt. Ved Norges Opgjør med Danmark i 1820 tilfaldt der Norge af det til Bibelens Udbredelse i 1748 stiftede stistrupske Legat 5469 Spd. samt 550 Bibler, og herved blev Bibelselskabets Formaal betydelig fremmet. I Aarene omtrent fra 1820 og udover 1840 synes ikke Bibelselskabets Sag at have været drevet med videre Kraft og Energi af Bestyrelsen og hellerikke at have været omfattet med synderlig Interesse omkring i Landet, naar undtages enkelte Distrikter. En beklagelig Træghed finder man hos Bestyrelsen, naar man ser, at Aarsberetningen af 1820–21 først er trykt i 1824, og at Beretningen for 1821–22 er trykt først i 1826. Stiftsprovst Munch, Professor Munchs Fader, yttrer i sin Skrivelse af 10de Januar 1823, fra Gjerpen, hvor han da var Provst, og hvor han havde stiftet en blomstrende Forening for Bibelens Udbredelse: „Det
