Side:Folkevennen 1863.djvu/367

Denne siden er ikke korrekturlest

363

mæssig og forstandig Indretning, uden hvilken Tyveriet ikke skulde kunne drives i saa stor Udstrækning eller Tyvebefolkningen ikke skulde kunne klare sig en Dag over, „ligesaa lidt som Brødbagning skulde kunne drives i sin nuværende Udstrækning uden Samvirken af Jordeier og Leilænding og Møller og Bager og desuden de mange Handels- og Haandværksmænd, som forsyne dem med deres Redskaber og mangehaande Fornødenheder.“

Med Hensyn til disse Oplysninger om Tyvenes Levevis er da en Plan udtænkt til at faa Ende paa deres Bedrift: det gjælder at hindre dem i at bo sammen.“^[1]

↑ Jeg har med egne Øine seet et Glimt af dette Forbryder-Liv i London, dette Hedenskab indenfor og udaf Christenheden. Af selve Politiets øverste Chef havde jeg faaet en Politi-Funktionær til at gaa med mig en hel Nat igjennem for at vise mig nogle af Forbryder-Kvartererne og noget af Livet der. Nu fik jeg vide, at Forbryder-Folket har sine egne Theatre: jeg saa et Par af dem, der var fuldt Hus, nogle grove Kvindfolk agerede Skuespillere, og deres Eder og Grovheder underholdt det mest lurvede Publikum, som Indbildningskraften kan tænke sig – altsaa Tyve af den ringeste Klasse. I et andet Theater var det lidt finere, naturligvis for den høiere Klasse af dette Samfund i Samfundet. – Ved Kl. 2. om Natten kom vi ind i et Øl-Hus; her var propfuldt af Folk af begge Kjøn og alle Aldere, og Handelen gik friskt. „Hvad i al Verden, spurgte jeg, er det for Folk, som ture saalænge om Natten? Arbeidsfolk, som gaa paa Arbeide om Dagen, maa jo sove om Natten.“ „Bare Tyve!“ var Svaret – af de Klasser naturligvis, som drive sin Dont om Aftenen og Natten. – Der er et fuldstændigt ugentligt Marked, hvor Jøder og andre Hælere samt Tyvene mødes, og Tiden er Søndag Formiddag, Kl. 11 til 12. Pladsen er en Række af trange Gader og Smug. Her pleier være 10 til 16000 Mennesker samlet. Jeg gik igjennem under en Politibetjens Ledsagelse. Man maatte tildels bruge Albuerne for at komme frem i denne Stimmel af Skjælme med deres Tyvekoster og Hælergods.

[p363-1] Jeg har med egne Øine seet et Glimt af dette Forbryder-Liv i London, dette Hedenskab indenfor og udaf Christenheden. Af selve Politiets øverste Chef havde jeg faaet en Politi-Funktionær til at gaa med mig en hel Nat igjennem for at vise mig nogle af Forbryder-Kvartererne og noget af Livet der. Nu fik jeg vide, at Forbryder-Folket har sine egne Theatre: jeg saa et Par af dem, der var fuldt Hus, nogle grove Kvindfolk agerede Skuespillere, og deres Eder og Grovheder underholdt det mest lurvede Publikum, som Indbildningskraften kan tænke sig – altsaa Tyve af den ringeste Klasse. I et andet Theater var det lidt finere, naturligvis for den høiere Klasse af dette Samfund i Samfundet. – Ved Kl. 2. om Natten kom vi ind i et Øl-Hus; her var propfuldt af Folk af begge Kjøn og alle Aldere, og Handelen gik friskt. „Hvad i al Verden, spurgte jeg, er det for Folk, som ture saalænge om Natten? Arbeidsfolk, som gaa paa Arbeide om Dagen, maa jo sove om Natten.“ „Bare Tyve!“ var Svaret – af de Klasser naturligvis, som drive sin Dont om Aftenen og Natten. – Der er et fuldstændigt ugentligt Marked, hvor Jøder og andre Hælere samt Tyvene mødes, og Tiden er Søndag Formiddag, Kl. 11 til 12. Pladsen er en Række af trange Gader og Smug. Her pleier være 10 til 16000 Mennesker samlet. Jeg gik igjennem under en Politibetjens Ledsagelse. Man maatte tildels bruge Albuerne for at komme frem i denne Stimmel af Skjælme med deres Tyvekoster og Hælergods.

[1]