Disse bygges hovedsagelig ved Ranen-Fjord i Helgeland, og benævnes derfor ogsaa „Ranværinger“. Storartede maa de Baadbyggerier være, som dersteds findes, thi de forsyne ikke alene hele Helgeland, men den lange Kyststrækning fra Namsen Fjord, i Nordre Throndhjems Amt, alt til Vardø og Vadsø, eller omtrent en 200 Mile lang Kyst. En saadan Udbredelse vidner tilstrækkelig om disse Baades fortrinlige Egenskaber.
Som alle Baade i det vestlige og nordlige Norge ere Ranværingerne byggede saaledes, at de forene Seil- og Rofartøiets Egenskaber – ingen let Opgave, men som er løst med stor Sindrighed og Klogskab. Man kan være i Tvivl, om de ere bedst under Aarerne eller under Seilene. Fem à sex seige Nordlændinger i en liden Fembøring skulde neppe tabe ved nogen Regatta (Kaproning); og samme Baad med en aaben frisk Vind vil for sit Raaseil skyde en saadan Fart at ingen norsk Baad – Aafjordbaade maaske undtagen – og vistnok saare faa udenlandske skal kunne holde den. Man har seet Fembøringer, for kortere Distancer, holde Trop med enkelte af vore Dampskibe, eller at gjøre omtrent 8 Miles Fart, det vil sige 2 Sømile[1] i Timen – en Hurtighed, som hos et saa lidet Fartøi er forbausende. De ere ligesaa skjønne og sirlige i sine Former som lette i sine Bevægelser. Det er en sand Fornøielse at se en nordlandsk Baad i frisk Bris komme hoppende og dandsende hen over Bølgerne og skjærende disse som en Kniv[2].
- ↑ En Sømil er 23 af en norsk Mil.
- ↑ I Nordlandsbaaden, som den nu er, og som den maaske i flere Aarhundreder har været, vil man finde en Model af de Klippere (Hurtigseilere), som i senere Aar have tilbagelagt Veien over de store Have i saa forunderlig kort Tid, og som vistnok høre til det Fortrinligste af hvad Nutidens Skibsbygningskunst har præsteret.
