Dette er hvad Strøm har berettet om Søndmørs-Baadene. Forøvrigt har baade han og Andre priset deres gode Egenskaber. De fortjene maaske i flere Henseender den Ros, man har tillagt dem, men de have ogsaa flere fremtrædende Mangler. Saaledes er den ganske eiendommelige, og, saavidt vides, enestaaende Bygningsmaade, ved at Bordene fra Forstevnen løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen, Aarsag i at Baadene blive svage og udsatte for at brydes omtrent paa Midten – hvilket stundom hænder. Hvorvidt denne Bygningsmaade brugtes tidligere vides ikke. Strøm nævner Intet derom, og paa de Tegninger, der ledsage hans Beskrivelse, sees Bordene at være anbragte paa den sædvanlige Maade. Deite tør imidlertid muligens være foraarsaget af Uagtsomhed ved Tegningernes Gravering. Endvidere ere de svage derved, at Æsingen ikke som paa alle andre Baade gaar fra Stevn til Stevn, men kun mellem det forr.ste og agterste Tværbaand. Man vil derfor ogsaa se, at det lange Fremskot, under stærk Seilads, vrider sig baade hid og did. Men netop dette tør dog bidrage til en bedre Seilads. Forøvrigt ere de brede i Forhold til sin Længde og temmelig tunge, saaledes at de ikke ere gode Robaade, sammenlignet med Hardanger-, Nordfjord- og Nordlandsbaadene. Den, som er vant til disse sidste, vil grine paa Næsen ad en Søndmøsrsbaad og ved første Øiekast finde den styg, tung og klomset.
Saa er det Seilet. Dette er da ogsaa hel forskjelligt fra hvad der andetsteds (undtagen ved Nordfjord og Nord-
