seil, Fok og Klyver, af hvilke det førstnævnte dog er af et noget forskjelligt Snit, idet Sprydbarmen er spids. Denne Dannelse af Storseilet bruges ikke alene ved Lister, men ogsaa østover til Christianssand og Grimstad, og det giver, i Forbindelse med at Klyverbommen peger iveiret, disse Baade et mindre godt Udseende.
De større Listerbaade have en Drægtighed af 20 til 25 Tdr., ja op til 30. Dimensionerne paa en saadan af omtrent 25 Tdrs Drægtighed er paa det nærmeste 27 Fods Længde mellem Stevnene, 9 Fods Bredde paa Ydersiden og 4 Fods Dybde fra Kjøl til Æsing. De, der udrustes til Vaarsildefisket, have almindeligvis 3 Par Aarer og 6 Mands Besætning.
Listerbaade benyttes nu for det meste helt til Egersund.
Fra sidstnævnte Sted begynder Brugen af – hvad vi for at give en almindelig Benævnelse vil kalde – Vestlandske Baade.
Som tidligere anført adskille disse sig fra de østlandske hovedsagelig ved en lettere Bygning, større Skarphed, mindre Dybgaaende og høiere Stevne, samt ved for største Delen at have kun eet Seil, nemlig et Raaseil. Af disse Baade gives igjen forskjellige Slags, der efter de forskjellige Distrikter ere ikke lidet afvigende saasom:
1. Hardangerbaade paa Strækningen mellem Egersund og Bergen.[1]
2. Søndfjordbaade.
3. Nordfjordbaade tildels mellem Bergen og Stat.
- ↑ Endogsaa i et af vore fordums Bilande benyttes disse Baade, nemlig paa Shetlandsøerne. Tidligere erholdt man dersteds sine Baade færdig byggede fra Norge; i senere Aar føres kun de tildannede Materialier derover. Største Parten af de norske Benævnelser paa Baadenes forskjellige Dele er – eller var iallefald indtil for ikke mange Aar siden – bibeholdt, saasom „Keip,“ „Hamlebaand“ &c.
