bestaar hovedsagelig i Følgende. De østlandske ere byggede mere solide, af smalere Bord, sammenføiede med Trænagler; de ere tungere, ikke saa skarpe, men dybere, og have liggende (heldende) Stevne. Til Aarerne bruges Tollegange, Toller, der stikkes gjennem Huller i Æsingen. Seilene bestaa i et Storseil med Spryd, Fok og Klyver; til Masten bruges ikke Vanter.
De vestlandske og nordlandske derimod ere byggede af meget brede, tynde Bord sammenføiede med Jernnagler, og have en meget større Længde i Forhold til Bredden, idet de almindeligvis ere 4 à 5 Gange saa lange som de ere brede, hvorimod Længden af de østlandske kun er omtrent 3 Gange Bredden; de have dels mindre heldende, dels ganske opretstaaende og høie Stevne, ere lavere (mindre dybe), lette og sirlige, skikkede ligesaavel til Ro som til Seilfartøi. Iste-detfor Tollepinde have de Keiper med Hamlebaand. De ere forsynede med kun eet Seil (Raaseil) – herfra maa dog undtages endel af de vestlandske, nemlig paa Strækningen fra Egersund til Hardangerfjorden, hvor Sprydseil har fortrængt Raaseil.
Dette er i Korthed Hovedtrækkene i deres Forskjellighed.
Af østlandske Baade nævnes først – for at begynde fra neden:
Prammen (Egen). Denne er i sin Bygning den simpleste og af Udseende den styggeste af alle vore Farkoster.
Den er fladbundet, har ingen Kjøl, ligesaalidt som Stevne; den er bred og ret afskaaren agter (bag) og har en lang op af Vandet ragende spids Snude. Dog er
