Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1863.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
310


Mennesker, som de ere intolerante i Henseende til Ord, „hvilke de uden Naade drive udi Landflygtighed, naar de ikke kand vise deres Ahner eller Adkomst fra de gamle Bataver.“ Hans egen Uddannelse var for kosmopolitisk til at han skulde kunnet sympathisere med nogen Bestræbelse for at styrke Modersmaalet gjennem en Udvikling indenfra, selv om en saadan Stræben havde ytret sig med større Klarhed og Sikkerhed end da var Tilfældet; det var ham en ligegyldig Ting, om et Ord var fransk eller dansk, naar det kun var gjængs, og „de som optage antiqverede Ord, som ere komne af Brug“ mener han „giøre et Sprog vanskeligt, ikke alleene for Fremmede, men og for et Lands egne naturlige Indbyggere.“ Han anbefaler i den Henseende det gamle Ordsprog man maa tale som de levende, men leve som de afdøde Forfædre, eller som han omskriver det: „Det er en Dyd at efterfølge de gamle Forfædres Sæder, men en Daarlighed at ville tale ligesom Kong Dans Oldemoder.“






Om de forskjellige Slags Baade i Norge.
Af C. F. Diriks.

Landets naturlige Beskaffenhed, dets vidtstrakte Kyst, dets mange og dybe Fjorde og dets utallige Øer gjør et uhyre stort Antal Baade fornødent. Kyststrækningen fra Svinesund til den russiske Grændse udgjør omtr. 300 geografiske Mile, og naar hertil føies Fjordstrækningerne, vil Mile-Antallet gaa op til mere end det Dobbelte. Dog skulde paa denne langstrakte Kyst ikke paa meget nær udkræves saa mange Smaa-Farkoster, saafremt den ikke var beskyttet