sætter med at paavise Vrangheder og Misligheder og Skyggesider i Samfundslivet indtil den Dag idag – Skyggesider, hvor netop Fantevæsnet trives, under vexlende Skikkelser, alt eftersom de udvortes Omstændigheder forandres. (Det lader saaledes til, at Fantevæsnet i Tydskland ikke florerer nu saa meget som før paa Landeveiene, men mere i de større Byer; men endda bruger Forfatteren det samme Fante-Navn, Gauner, saa han derunder faar sammenfattet alle dem, der drive Last og Forbrydelse som Profession baade i By og Bygd).
Forfatteren viser sig som en stor Sprogmand og har, som allerede nævnt, offret den større Halvdel af sit Værk til høist mærkværdige Undersøgelser om Gaunernes Sprog – Undersøgelser, som – til Oplysning for Hovedsagen – tillige omhandler allehaande andet hemmeligt og fordægtigt Sprogvæsen, Studenter-Sproget, Jæger-, Skipper-, Haandværker-Sproget o. s. v. og navnlig med megen Udførlighed et synderligt Uvæsen, som for et Par Aarhundreder siden grasserede mellem de Lærde, og som der endnu er en dunkel Erindring igjen af under det Navn Galimatias, som det kaldtes.
en uudslettelig Skjændsel paa Christenheden. Ved Hexeprocesserne var dog i Sandhed selve det paa Pinebænken gjorte Spørgsmaal om Forstaaelse med Djævelen det eneste, men ogsaa fuldstændig Djævelske i den hele Proces, i hvilken den umenneskelige Dommer med satanisk Lyst lod de uskyldigste Offre paa himmelskrigende Maade martre af fæisk raa Hjælpershjælpere. I Bispedømmet Würzburg blev i Aarene 1620 til 1629 over 200 Personer af hver Alder, Stand og Kjøn, selv Børn paa 8–12 Aar henrettede, i Bispedømmet Bamberg med 100,000 Indbyggere fra 1527 til 1630 280 Personer, i Offenburg i Breisgau i de samme Aar 60 Personer, og – alle efter først at være pinte.“ Der meddeles flere Gyseligheder af samme Slags, men for stygge til at gjengives her.
