Man vil se, at i det sydligste Strøg er der forholdsvis
flere, som holde paa Sagen, men at det smaler af, efter
som man kommer længere Nord. Tilføies bør det ogsaa,
at de Mænd, som i de nordligere Egne tale for Sagen,
ikke alene ere færre, men tillige mindre ivrige eller haabfulde
end de, som i de sydligere Egne staa paa samme
Side.
Maatte dog selv det mindste Haab gaa i Opfyldelse!
Udsigten til, at Svømning i disse Egne kan blive et Livfrelsemiddel, støttes derved, at Badning i flere af disse Beretninger anbefales ogsaa af andre Grunde, for Raskhedens og Renlighedens Skyld.
Og jeg kan tænke mig, at andre Omstændigheder kunne komme til og begunstige Sagen. Skulde det f. Ex. kom m dertil, at Fiskere, som have Baad at raade over, helst ønske sig saadanne Kammerater paa Baaden, som kunne svømme, saa vilde Tanken om Fordel og Vinding bevæge unge Mennesker til at lægge sig efter den Færdighed. Ligesaa, om der blev indrettet en Understøttelses-Kasse for forulykkede Fiskeres og andre Søfolks Efterladte, og det aarlige Indskud blev sat noget lavere for dem, som fremlagde Attest for, at de kunde svømme.[1]
Jeg mener ogsaa, at saa ofte der herefter anstilles Undersøgelser om Forholdet med Ulykkes-Tilfælde (saaledes som i disse Indberetninger fra Præsterne), saa bør Svømningen være Gjenstand for særskilt Opmærksomhed. Ethvert Tegn til Fremskridt bør fremhæves. Det vil bidrage til, at Tanken bestandig holdes oppe, og sker det, saa vil vist selve Sagen fremmes saa vidt, som Omstændighederne i det Hele taget gjøre det rimeligt og tilraadeligt.
- ↑ Her skal jeg anføre den lignende Tanke, en af Præsterne har yttret, at det skulde have god Indflydelse paa Baad-Stellet, om der var en Assurance-Forening for Baade, naturligvis med gunstigere Betingelser for bedre Baade.
