Lignende Træk af Almuesmænds vaagnende Interesse
for Sagen anføres hist og her. Fra Vegø i Nordlandene
meddeles saaledes den Bemærkning af Almuesmænd, at
Svømningen navnlig kan blive nyttig ved at forebygge, at
Folk tabe Fatningen, strax de falde i Vandet.[1] Og af
Almuesmænd her har jeg først seet den Yttring, at det nok
skulde lade sig gjøre at faa Skolegutterne til at gaa i Vandet
og øve sig, ved nemlig at give dem Lov af Skolen i
de Timer.
Adskillige af Præsterne mene, at Almuen med Villighed med Glæde, med aabne Arme, vilde tage imod en Svømmelærer, og at denne ikke vilde savne Elever blandt de Yngre. Og medens det rigtignok oftest tilføies, at det ikke maatte medføre nogen Penge-Udgift, næres der paa et Par Steder Haab om, at Kommunalbestyrelsen skulde være villig til at yde Tilskud.
I Saltdalen og i Næsne have Skyttelagene besluttet at optage Svømning blandt sine Øvelser og Sognepræsten til det sidstnævnte Præstegjeld meddeler det opmuntrende Træk, at to Mænd af Sognet, Medhjælperne Peder Christian Glein og Ole Edvard Pedersen Glein, allerede i sidst afvigte Sommer havde ladet deres Børn flittig øve sig i at svømme. Veiledning, føies der til, er for Tiden at faa der i Præstegjeldet.
Ved Talen om Udsigten til at faa Svømmeøvelser igang kommer man strax til at tænke paa, ved hvilke Midler det bedst skulde ske. Jeg nævnte i min forrige Aarsberetning den Antydning af Provst Holm i Bodø, at Seminariet i Tromsø skulde bibringe de vordende Almue-Skole-
- ↑ Omvendt har en Præst i samme Egn ment, at Færdighed i Svømning kanske vilde gjøre Skade, ved nemlig at forøge Folkets Dristighed, som allerede forekommer ham vel stor.
