Det maa være Tusinder og atter Tusinder af Baadfarter,
som i Løbet af et Aar ere foretagne af de 100,000
Mennesker som bo langs Nordlandenes og Finmarkens
bugtede Kyst – og ved Siden deraf svinder det ind til
næsten usynlig Lidenhed, at et Snes Baadfarter endte med
Ulykkestilfælde formedelst Guds Veir og Vind eller utilregneligt.
Det er en sand Triumf for disse Almuers Sømandskab.
Min næste Bemærkning er den, at naar det altsaa (menneskelig talt) mest beror paa Baadsmandskaberne selv, om de skulle komme uskadte frem, saa tør vi saa meget mere nære det kjære Haab, at Ulvykkestilfældenes enda saa store Mængde kanske skal formindskes i Fremtiden.
Tanken har paa det nærmeste[1] gjort, hvad den skulde: den har udtænkt Maader og Midler til at overvinde Polar-Havets Farer; det er mest Vilien, det kommer an paa nu.
Nordlændingen veed, hvordan Baaden skal være for at være god; men ikke alle synes, de have Raad til at kjøbe god Baad og have den i god Stand. Her kommer det an paa Forsynlighed og Paapasselighed. – Den opvoxende Slægt veed, at den med Øvelse og Opmærksomhed maa tilegne sig det Sømandskab, som den ser for sig hos de Ældre. Her gjælder det Flid. – Det fuldt øvede og vel udrustede Baadmandskab veed, hvordan Veiret og Søen maa være, for at den paatænkte Fart kan voves uden Fare, saa der under Uveir maa bies og ventes, indtil det har bedaget sig. Her gjelder det Taalmodighed. – Alle vide, at Fuldskab og Letsindighed er en daarlig Høveds-
- ↑ Paa det nærmeste, siger jeg; thi endnu skal der maaske udtænkes Forbedringer med Baade og andre Ting. Tilføie skal jeg her den Oplysning at af de 16 Tilfælde (med 29 Personer), som i Tabellen ere anførte som utilregnelige, er den allerstørste Del, nemlig 10 Tilf. (med 22 Personer) hændte under Fiskeri.
