det endnu flere) bleve alle reddede 49 Mennesker. Tilsammen var det 95 Baade, som gik under, bemandede med 163 Mennesker, som forulykkedes, og 90, som bleve frelste.
Det Spørgsmaal paatrænger sig ved Betragtningen af de mange Ulykkes-Tilfælde: Tør det haabes, at Antallet skal blive mindre for Fremtiden? Og ved Rednings-Tilfældene kommer ligeledes den Tanke frem: Mon der kan være Haab om at faa Hjælpen udstrakt til en større Del af dem, som herefter skulle komme i Fare?
Med Hensyn hertil skulle nogle yderligere Oplysninger tilføies i Kap. 5 og 6. Og for begge disse Kapitler er det nu nærmest følgende tænkt som Indledning.
Man kan tale om Baad-Skik, en vis herskende Skik med Hensyn til Baadenes Bygning og Seilværkets Indretning. Store Baadbyggerier i nogle af Nordlandenes Fjorde, som have Tømmerskov i Nærheden, forsyne baade Nordlandene og Finmarken, og fra dem af er en og den samme Baad-Skik bleven herskende over den hele Kyststrækning, alt fra Nordgrændsen af Throndhjems Stift til Grændsen mod Rusland.[1]
Nordlandsbaaden (under dette Navn er den vel kjendt videnom) prises høilig af Skjønnere. Selv har jeg aldrig seet den; men for at forstaa de Beretninger fra Præsterne, som det her er mit Hverv at meddele Indholdet af, har jeg forhørt mig om den.
Nordlandsbaaden, denne formedelst sin Udbredelse, sine udmærkede Egenskaber og rimeligvis store Ælde saa særdeles interessante af de mange norske Baadformer, frembyder et mærkeligt Exempel paa Enhed i en stor Mangfoldighed:
- ↑ Dog svæver det mig for, som at jeg etsteds har seet, at Søfinner i Finmarken tildels hjælpe sig med mindre fuldkomne Baade, som de selv bygge sig.
