af hvilke en Mand omsider lagde ud for at opsøge de Savnede. Jeg formoder derfor, at den øde Hølme har tjent som Tilholdssted eller Vær for Fiskere, som herfra have drevet sin Dont; maaske staar her Boder eller Stenhytter, eller de haardføre Folk bruge at overnatte under en hvælvet Baad eller under et Seil. Hine Tre, som reiste ud, medens Andre forbleve paa Holmen, have maaske paataget sig at skaffe Agn (det var jo dertil Smaaseien skulde bruges) for det hele Mandskab, og dette kan igjen have været Aarsag til, at der blev holdt Udkig efter dem.
Bredden af det lille Kaart svarer til lidt over 112 Mil, og man kan da saa nogenlunde slutte sig til, hvor den Lønbø er at søge, som slugte denne Baad 3 Mils Vei i N. N. O. for Søholmen. Hele den Strækning af Havet omkring Søholmen, som paa Kaartet er betegnet med mange smaa Kryds og omcirklet med en prikket Linie, er opfyldt af Grunde eller Lønbøer; men sagtens har man kjendt hin enkelte som en af de fiskerigeste. – Vort Kaart, der kun er en liden Rude af det store og skjønne Søkaart over Norges Kyst, lader os se en Prøve paa den ufattelige Mængde af Smaaøer, som bekrandse denne. Disse Smaaøer forestiller jeg mig som de synlige Toppe af Fjelde, hvis Rod skjuler sig i Havet; og ligesaa ere hine Lønbøer Toppene af Fjelde, som ere ganske under Vandet. Og just om slige undersøiske Fjeldtoppe forestiller jeg mig at Seiestimerne svæve, ligesom vi kunne se Fugle-Sværmene kredse omkring Smaaøerne. Man kan forstaa, at det for Fiskeriets Skyld gjælder at holde sig saa nær hen til disse Toppe som muligt (det skulde være artigt at høre en kyndig Forklaring om, hvorledes man saa nøie kan kjende Stedet for en skjult Grund eller Lønbø); men vi se ogsaa, hvor farligt det er.
Paa Kaartet se vi endel Navne selv paa ubeboede Smaaøer; men Almuesfolkene, som fare ud og ind her,
