altsaa en Tønde 480 Stykker. Nuomstunder fylder ingenlunde altid 480 Stykker en Tønde; men man taber ofte mange Procent. Heraf synes at fremgaa, at Silden nu er mindre end før; efter Andres Mening har dette Misforhold sin Grund i, at man nu bruger mindre Masker end før i Tiden. Men da maatte man jo i Laasesild faa stor Sild, da den tager Alt; men det er ikke Tilfældet uden kanske i megen sparsom Grad. Laasesilden kastes uden Videre ombord og sælges mærkelig nok blot paa god Tro. Naar nemlig Sildekjøberen har kjøbt Laasesild, seiler han hjem og salter den og betaler efter Tøndetallet, og da gjælder det fra gammel Tid, at han faar 20 Tønder „Opsæt,“ det vil sige, at han faar 120 Tønder, men betaler for 100. Rimeligviis kommer det deraf, at Laasesilden for at holde jævn Priis med Garnsilden, som da udelukkende bestod af stor Sild, maatte give Mere, da jo Laasen tager baade Smaat og Stort. Nu da Garnsilden er saa meget mindre end før har disse gammeldags Opsættønder ingen Betydning, da Prisen aldrig er ens for Garn og Laasesild.
Vi have seet, at denne Bedrift er møisommelig, og det saameget mere, som den foregaar om Vinteren; men Udbyttet er ogsaa stort, naar man er heldig. Man kan tjene en Formue med sin Not, og man kan tjene en for en Bonde paa de Kanter stor Formue med en Garnbaad. Men naar man saa kommer hjem uden Sild, uden Mad, uden Penge og med udslidte Klæder og et nedtrykt Sind, da er Fiskeren meget at beklage; thi i Byen er Kjøbmanden, som altid giver Kredit til „efter Fisket,“ og hjemme en stor Familie, og han kan ingen tilfredsstille.
