Not, som nedfires fra Søhuset, hvor den ligger om Sommeren. I Forgrunden sees Logisfartøiet. For at forstaa, hvorledes man kan rulle Noten saaledes sammen, maa vi vide, hvorledes Stenene ser ud, da almindelige Stene med skarpe Kanter vilde hæfte sig fast i Maskerne og rive isund. De Stene, jeg har seet, var af en Sort Vægsten runde med afslebne Kanter, og med et Hul igjennem. Disse Stene forarbeides for en stor Deel paa en Gaard i Nærheden af Hauge sund, og ere ei lidet kostbare. Naar vi altsaa har rullet Noten sammen til 2 Pølser, føre vi den ned i Baaden, hvor den lægges ordentlig, og dette er ikke et Arbeide, som hver Mand kan gjøre; thi for det Første maa ikke alle Stene komme i den ene Side, eftersom Baaden da ligger skjæv, og heller ikke maa Noten ligge saaledes, at den bliver uklar, naar den skal ud i en Fart. Naar vi har faaet hele Noten lagt i Baaden „skydes“ det andet Toug op ovenpaa Noten.
Vi ere nu komne ud paa en Fiskeplads, hvor vi vente Silden. Her maa Basen og Underbasen ligge og kige med Vandkikkert for at se efter Silden. Men vi have jo glemt et Redskab, som er lige saa simpelt, som det er nyttigt. Det er et Blylod paa et Par Mærker fastgjort i et tyndt Snøre. Dette slipper Basen ud, naar Vandet er for dybt eller for urent til at se i, og naar der kommer en Sildestim, saa frembringer alle de Sildehoveder, Silderygger og Sildehaler, som støde mod det, en stadig Rystning, netop som naar man faar en Fisk paa Krog. Mærker han nu Sildestim, og Søen er fri for Garn og Bunden nogenlunde jævn, saa ror han iland og bemander Baadene. Han staar selv i Baaden og kommanderer. Det Toug, som ligger ovenpaa Noten kastes iland til Folk, som der sætte det fast paa et bekvemt Sted. Staar nu Silden langt ude, ror han ud hele Touget, før han kaster; hvis ikke, lader han Mandskabet paa Land hale ind. Nu be-
