som en Spøgefugl, men som en ærbar „Philosophus,“ og vi overraskes ikke ved at høre ham sige om sig selv: „Hvad min Person angaaer, da trykker mig intet mindre end Kaadhed, thi jeg holdes for blant dem, som kiende mig, heller at incommodere med Austeritet end Lystighed, og haver jeg fra Ungdom af ført et saa indgetogent, ærbart og strengt Levnet, at faa derudi have Lyst til at imitere mig.“
Det var dog vistnok mere ydre Omstændigheder end
medfødte Anlæg, som bidrog til denne „Ærbarhed og Indgetogenhed“
hos vor Holberg, og den ovenanførte Ytring
maa ikke forstaaes strengt efter Ordene. Hans Ungdomsliv
vidner jo om et lyst, frejdigt Sind; han siger ogsaa
selv andensteds, at han i de yngre Aar gjerne deltog i
munter Selskabelighed, gik flittig i Vertshuse („dog altid
lige tør derfra“) og havde Lyst til „Dantz, Spill, Selskab
og andet.“ Men der var meget i hans ydre Livsforhold,
som gjorde at han blev tidlig gammel. Fra Barndommen
af forældreløs, uden Venner eller formaaende Beskyttere,
havde han maattet kjæmpe sig igjennem Verden paa egen
Haand; sine bedste Ungdomsaar havde han for største Delen
tilbragt blandt Fremmede; derved var han tidlig bleven
vant til at stole paa sig selv alene, og finde sig i Ensomhed.
Dertil kom, at han fra Barnsben maatte drages
med en bestandig Sygelighed, som paalagde ham et strengt
og stilfærdigt Levnet. Og da hans ydre Vilkaar i senere
Aar blev gunstigere, var han allerede saa tilvant til denne
Levemaade, at han ingen Tilbøjelighed følte til at gjøre
synderlig Forandring deri. Han havde tidligere end andre
Mennesker tilegnet sig en god Del af Pebersvendens Særhed
og Pirrelighed, og det var ikke alene „en særdeles
medfød Delicatesse,“ men ogsaa den Indgetogenhed, der
gjennem mange Aars Vane var bleven ham en anden Natur,
Incommodere, uleilige. Austeritet, Strenghed.
