sund af Fornuft, skjønt syg paa Legemet, gjør denne min sidste Bestemmelse, Gud til Lov og Dyrkelse og vor Frue, den hellige Maria, til Hæder og Værdighed og mig til Sjælehjælp, saaledes som jeg vil have anseet som mit Testament, paa den Maade at jeg vælger mig Leiested i den hellige Kirke i Nidaros, dersom min Herre Erkebiskoppen vil samtykke deri, og giver jeg Gud og den hellige Olaf to Spands Leie til Nidaros Kirkes Opbyggelse og min Herre Erkebiskoppen til Bordhold to andre Spands Leie af Gaupeseter, ligesaa mine Brødre (ɔ: Chorsbrødrene) den Bolle, som jeg har paa Bordet for mig. Min Begravelse skal gjøres sømmelig, eftersom min Stand tilhører Sira[1] Audun og Sira Eilif, Sira Peter og Sira Ivar skulle være Executorer af dette mit Testament. Ligesaa giver jeg Chorsbrødrene i Nidaros tre Spands Leie af Voll, ligesaa til Marie- Kirkens Bygning tre gamle Mark, til Hospitalet paa Voll en enkelt Seng paa den Betingelse at den strax skal blive benyttet af den sygeste Mand, som findes der; ligesaa til Marie-Hospitalet en gammel Mark, til Prædikebrødrene en gammel Mark, til Klements-Kirken en halv Mark, til Andreas-Kirken en halv Mark, til Martins-Kirken en halv Mark, til Gregorius-Kirken en halv Mark, til Olafs-Kirken en Mark, til Kors-Kirken en halv Mark, til Michaels-Kirken en halv Mark, til Allehelgens -Kirke en halv Mark, til Husebø Kirke i Usmudal (Øxendalen) et 20 Alen langt Stykke firskjeftet[2], til Aulfundynjar Kirke (ɔ: Ulvund paa Nordmøre) en halv Mark. Endvidere bestemmer jeg som mit Testament, at de af mine Brødre, som før nævnes, skulle indtale og værge alt dette efter Guds og Menneskers Love. Og for at ingen skal have Mistillid hertil, sætter jeg mit Segl for dette Brev, som blev gjort i Nidaros
