i Tværmaal og ei over to Liniers Tykkelse. Jo stærkere Frost, desto større Skiver. Farven den samme som paa almindelig Is. Om den lidt efter lidt bliver tættere og fryser sammen til Is? Skiverne pakkes sammen af Vind og Strøm og fryse først sammen til mere eller mindre afrundede Klumper, som igjen sig imellem forenes til fast Is.
Om der findes Lighed mellem Klumperne (inden de fryse sammen) og en Masse af døde Maneter, som om Sommeren kunde sees drevne ind i en Vig efter en Storm?
De først opkomne Isskiver ligne ikke Maneter, de ere dertil for tynde og flade; men i deres senere Tilstand, naar de først ere blevne bearbeidede og atter ere frosne sammen til mere eller mindre cirkelformede Klumper, have de en paatagelig Lighed med deslige i Masse sammendrevne Bløddyr.
Krapperup, den 21de Januar 1861.
| Anders Hall. | J. Person. | A. Larsson. |
| Byfoged. | Skipper. | Baadskipper. |
| Paa Mølle Leie. | ||
| Peter Andersson. | J. L. Banck. | N. P. Andersson. |
| Byfoged | Skipper. | Skipper, |
| Paa Arilds Leie. | ||
| Hans Fex. | J. Øfverberg | J. Andersson. |
| Skipper. | Skipper. | Byfoged.[1] |
| I Lerhamn. | ||
Hr. Professor Edlund har henvendt sig med denne Sag til Telegraf-Direktør Nielsen i Christiania, for med hans Hjælp at faa ovenstaaende 10 Spørgsmaal bekjendtgjorte blandt Kystbefolkningen. Og Hr. Nilsen har igjen betroet Sagen til Folkevennen.
Og dette er en Maade, som saa aldeles falder i min Smag. Det er just, som det skal være, at videnskabelige Naturforskere ikke ringeagte, hvad Iagttagelser der monne være gjorte af Fiskere og Andre, som idelig færdes ude
- ↑ „Byfoged“ i disse svenske Fiskerleier ere vel et Slags Bestillingsmand, som Lensmand hos os.
