en Bog, provocerer han den heele vide Verden til Critique: skriver han vel, takker ingen ham derfor, efterdi ingen bad ham skrive, og skriver han ilde, bliver han anseet som en forfængelig og daarlig Mand, der giver sig ud for det som han ikke forstaaer, og blotter sin Skrøbelighed, som ellers skulde blive skiult. Sandelig, naar en ubeden bringer et vanskabt Hiernes Foster for Lyset, saa er det ligesom han vilde sige: Jeg er en Nar. Men, som det ikke er alle bekiendt, saa vil jeg ved dette mit Skrift notificere saadant for den heele Verden, paa det at saavel nu levende, som tilkommende Mennesker ikke maa tvivle derom.“
(Fortsættes.)
En meget anseet svensk Videnskabsmand har sendt hid til Landet en i vort eget Sprog fremstillet Anmodning til Fiskere og hvilkesomhelst Andre, som maatte have lagt Mærke til den omspurgte Sag, om at meddele ham Oplysninger derom. Man læse:
„Det synes af flere Grunde sandsynligt, at Isdannelsen i Havet under visse Forhold ikke gaar for sig paa samme Maade som i Indsøer med fersk Vand; men de Omstændigheder, som finde Sted ved Havvandets Tilfrysning, ere endnu kun lidet kjendte. Da imidlertid en nøiagtig Kundskab om den Maade, hvorpaa Havvandet fryser sammen til Is, vilde være af stor Vægt og Betydning ved Forklaringen af flere Naturphænomener, som dermed have Forbindelse, saa vilde de Personer, som have havt Anledning til at observere Isdannelsen i Havet, gjøre Videnskaben en Tjeneste ved derom at meddele nogen Oplysning. Jeg har vovet at opstille nogle Spørgsmaal i denne Retning med
