| Matros Martinus Olsen Voldstad af Borgunds Prestegjeld | Sidstnævnte hver 5 Sp. |
| Skipper Ove Gustav Tønnesen af
Mandal samt hans Styrmand Tørres Torjesen og Jungmand Jens Torkelsen. || Den Førstnævnte Medaljen for Borgerdaad i Sølv, de Sidstnævnte hver 10 Spd. | |
| *5 hollandske Mænd af Øen Ameland. | Tilsatte Livet ved Redningen, deres Familjer tilstaaede en Gratifikation af 600 fl. hl. Crt. |
Ha Du vore saa langt uppigjennom Daln som aat Sætrom, saa lyt Du haa set Glombakkjen, der ’n ligg paa ein aarlitn Haug tet neve Elve, aa Du kjøm vist ihog de me, at de ligg tri Steine, store som gjilde Laave, tet framve Sele der. Paa dessa Glombakka æ dæ ein Huldergard, som e naa ska fortelja De lite um.
Du ha fell hørt gjete di, at ’n Bestefar brukte Granngardn, som ha Sæter tet framve Glombakka. De va saales’n ’n vandes uppover dit, aa Glombakkjen ha naa hørt Garde vore te sia. Men ’n Bestefar sætte Sæterhuse uppi Bakka, aa der æ de saa laakt te Toft, at Huse vilde bære sige, aa defor vilde ’n Far, da ’n va ikring tjuge Aar, endele fløtja dem nepaa Haugen, der dem naa staar. Han va da uppe der tile ein Vaar, før Budeien va komne, aa ha me se nogre Kare te rive ne og byggje upp at. Da dem ha gjort fraa se Stugu aa skulde te me Fjose tile ein Morgo, va ’n Far saa reint tvikosen um, kaa ’n skulde sætja de upp aa ne ell nord aa sø; han vart ikje færdog
