delse med Folkenes religiøse Liv. Maaske vil det ogsaa lykkes mig, fra en saadan Betragtning at hente noget Lys til Forklaringen af andre Vildfarelser, som ligge vor Tid nær, f. Ex. Magnetisme og Borddands.
Om man end kan være uvillig til at erkjende Lægernes Berettigelse til at bedømme og forklare det Slags Tilfælde, hvorom her først skal være Tale, saa vil man dog vanskelig, uden at benytte Lægernes aarlige Medicinalberetninger, kunne faa en simpel og ligefrem Beskrivelse af, hvad der er foregaaet. Paa disse maa vi derfor først henvende Opmærksomheden og jeg skal begynde med at gjengive Distriktslæge Bakkes embedsmessige Beretning om de Tilfælde i Thelemarken, som staa i Forbindelse med den før nævnte Beretning til Kirketidenden. At Forklaringen af Distriktslægerne er bleven sammenflettet med Beretningen, er noget, som jeg for det første maa bede dem, der se Sagen i et andet Lys, at se bort fra.
Bakke skriver til Indredepartementet saaledes:
„Som allerede berørt, ytrede sig her i Distriktet i det forløbne Aar (1860) en med Krampe forbunden sygelig Aandsretning, især hos Fruentimmerne, hvilken ad epidemisk Vej syntes at udbrede sig. – – Den første, der blev angreben af den omhandlede Sindsaffekt, var en Pige, ved Navn –, der var i Tjeneste hos sin Morbroder paa Gaarden – i Vraadals Annex. Hun skulde i nogen Tid forud have lidt af hysteriske Tilfælde. Her blev hun paavirket af en saakaldt Vakt, der paa en for disse ejendommelig Maade foreholdt hende hendes foregaaende letsindige Liv og Levnet. Opskræmt og ængstet ved den omhandlede Paavirkning begyndte hun at lide af Kramper, og henfaldt i en exstatisk (ɔ: aandsfraværende og overspændt) Tilstand, hvorunder hun foregav at have Syner og himmelske Aabenbaringer, hvilke hun med et Slags Veltalenhed paa en rædsom Maade beskrev for sin Omgivelse. Det syntes som om hun vilkaarlig kunde sætte sig i Tilstand af Exstase og fremkalde Kramperne,
