daa inkje Graaten i Halsen.“ Og so hogg han Tore, so
Hovudet datt ned paa Bordet fram fyre Konungen, og
Bulen valt yver Knei hans. Daa vardt Aasbjørn sett i
Jarn, og Konungen dømde honom til Dauden. Skjalg
Erlingsson av Sole bad Konungen fyre Livet hans. Daa
sværade Konungen det: „Er inkje det ei Dauda-Sak,
Skjalg, aat brjota Paaskafreden, og den andre aat drepa
ein Mann i Konungens Herberge, og den tridje aat hava
Føterne mine til Hoggstokk?“ Skjalg skundade seg heim
til Fader sin, og Erling for med stor Mannstyrke og kringde
um Konungen, daa han gjekk or Kyrkja, og han vilde nøyda
Konungen til aat spara Aasbjørn Men Olav stod som
ein retteleg Konung i Faaren. Daa bad Biskup Sigurd
innelega fyre Livet hans Aasbjørn, og Konungen sparde
Livet hans, men dømde honom til aat taka ved Tenesta
hans Tore Sel, aat vera Aarman. Aasbjørn vardt glad
i detta, og han fekk Løyve til aat fara heim som snøggast;
men han gjorde seg hard atter, og vilde inkje koma til
Tenesta; difyre let Konungen honom missa Livet. Men
detta kunde inkje Høvdingarne finna var rett, at Frenden
deira skulde lida Refsing fyre Illverket sit, og dei lagde en
meir Hat aat Konungen og ynskte Tilføre til Hevnd yver
honom.
Eilert Sundt.
Ved Udgangen af 1861 fyldte vort Selskab sit første Ti-Aar, og med Hensyn hertil blev der udarbeidet en fuldstændig Fortegnelse over alt, hvad Folkevennen og Selskabets øvrige Skrifter havde indeholdt indtil da, og der blev optaget en omstændelig Tælling over de Medlemmer, som Selskabet bestod af, da det traadte ind i sit 11te Aar, eller den 1ste Januar 1862. Hin Fortegnelse blev trykt paa
