Under den stadige Omgang og Syssel med mine blinde Elever træffer det mig ofte, at jeg paa en eller anden Maade ligesom faar Synet op for enkelte særegne Forhold, hvorunder de har levet, enkelte særegne Anskuelser, de har tilegnet sig. Søger jeg da ved Spørgsmaal at komme nøiere til Bunds heri, finder jeg Mangt og Meget, der kunde være anderledes og bedre, men ofte mangler jeg saa ganske Indsigt i Tingen, at jeg maa opgive min Dom derover og fremfor Alt ønske, at jeg kjendte nøiere saadanne Børns Forhold og Omstændigheder i deres Hjem. Dette vilde være mig til Gavn og saaledes ogsaa de Børn, man overgiver mig til Opdragelse og Undervisning.
Sommeren 1862 fremsatte jeg for Direktionen for Blindeinstitutet Ønske om, at jeg ved en Reise her i Landet maatte faa den forønskede Anledning til saadanne Undersøgelser. Direktionen bifaldt mit Ønske og bevilgede mig en Pengeunderstøttelse, forat jeg i Sommerferierne kunde foretage en saadan Reise, – og opstillede jeg altsaa som Opgave for denne at bringe i Erfaring, hvorledes de Blindes Tilstand var i de Distrikter, jeg gjennemreiste for derigjennem at komme til Kundskab om, hvorvidt vore lokale Forhold gjorde særegne Forholdsregler nødvendige med Hensyn til Institutets Indretning i det Hele, de Blindes Levemaade der, de Arbeider, de lærer o. s. v., dels ogsaa forat udbrede Bekjendtskab til Institutet og dets Tilstand, tale med Forældre om de blinde Børns Opdragelse og maaske paavirke Forældre til at sende de blinde Børn ind til Institutet. Jeg bør her forudskikke, at jeg ansaa det unødvendigt og forgjæves for min Hensigt, at opsøge andre Blinde, end de, der enten var blindfødte eller som var
