og med Magt, naar vi ikke strax føiede dem i deres Forlangengender, og om Natten blev der stjaalet i det Store. Klæder, som jeg havde gaaet med om Dagen, bleve stjaalne fra Sengekanten om Natten. Da jeg var færdig til at reise, kom Sekeletu og satte sig uden videre Ceremoni i Besiddelse af Hr. Helmores nye Vogn og en Mængde af baade hans og mit Gods. Fremdeles forlangte han to For-Oxer og to Bag-Oxer, som han vilde have til at indøve andre med, og han nødte mig til at opsætte med Reisen for at lade mine Folk indøve hans Oxer. Alle mine Geværer, med Krudt og Kugler, begge Teltene og mange andre Ting bleve tagne fra mig, medens jeg endnu var i Linyanti. En Dag laa jeg og var knapt istand til at røre mig, da der kom Bud fra Sekeletu om at levere endnu flere Sager, før jeg kunde faa Lov at reise; jeg sagde, at dersom de ikke lod mig gaa snart, kom de til at begrave mig ved Siden af de Andre; men jeg fik til Svar, at jeg kunde ligesaa gjerne dø der som noget andet Sted.
Den 19de Juni forlod vi endelig Byen, ledsagede af Sekeletu i hans nye Vogn. Om Aftenen naaede vi Floden Lenyanti, og Dagen efter blev alt det Gods, som var i Behold, færget over i Kanoer. Da det var gjort, fik jeg Bud fra Sekeletu om, at nu var Godset paa den ene Side af Floden og Vognene paa den andre, og saa skulde det forblive, indtil jeg leverede alt, hvad Helmore havde eiet. Jeg gjorde Indvendinger, men forgjæves; jeg var som et Lam i Løvens Gab. Jeg mistede ved denne Leilighed mange af mine egne Ting ogsaa. Foruden det Øvrige tog de tre Kjør og nogle Oxer. Efter denne Plyndring reiste jeg videre til Chobe-Aaen. Her lassede jeg af alle mine Sager for at faa dem over, og nu kom der atter Bud fra Sekeletu, at hidtil havde han bare faaet Helmores Gods, men at han ogsaa maatte have mit. Efter lang Underhandling fik jeg beholde nogle faa Sager for Reisen, saasom et Par Skjorter, en Vest eller to, to eller tre Par Buxer, en gammel Frak, som jeg i to Aar havde gaaet med i England, et Par gamle Sko, som jeg havde paa o. s. v. Allerede for havde de taget mine Sengklæder paa nær det Nødvendigste til den ene Seng; til den anden havde vi en Kaross; men før mine Oxer fik Lov til at sætte over Aaen, maatte jeg endnu ud med et Dækken. Den sidste Rest af Korn, som jeg havde til Mad for Folkene, havde de røvet, og for alle disse Ting fik jeg ikke med mig paa Veien saa meget som en Ged til Slagt. Saaledes var min Forfat-
