441. Det bliver Tørveir, naar en Loppe kommer
i Haaret.
442. Ligesaa naar Hønen spiser Græs.
443. Man faar en regnfuld Sommer, dersom Gjøgen ikke skriger tydeligt.
444. Man vil faa en mild Vinter, dersom „Paltosken“ (Søkrebsen) er daarlig om Høsten.
445. Drypper det bagom Kirketaarnet Kyndelmessedagen, vil det blive mild Vinter og Vaar.
446. Man faar en regnfuld Vinter, dersom man seer en Padde, efterat Sne er falden.
447. Ligesaa dersom Aarhanen høres sent paa Høsten.
448. Naar Tordenen høres seent om Høsten, skal man faa megen Regn og Slud om Vinteren (– en „Slassevinter“).
449. Naar „Grønspiken“ skriger: „klæ kvidt,“ skal her snart falde Sne.
450. Naar Faarene staa op paa Heierne om Aftenen, kan man snart vente østlig Vind.
451. Rimer Ilden opad paa en Gryde, vil det blive østlig Vind, – nedad vestlig Vind.
452. Er en Tordenbyge gaaet forbi uden at regne, vil den komme igjen netop om 3 Dage.
453. Saa høit Tidslerne voxe om Sommeren, saa høit skal Sneen bedække Markerne næste Vinter.
454. „Fredag er ikke Ugen liig“ med Hensyn til Veiret.
455. Saamange Bundter Græs, Grævlingen har samlet, saamange „Ilrier“ (= stærkt Snefald med streng Frost) skal man faa om Vinteren.
456. Paa Melkeveien, der almindeligt kaldes Vinterveien, kan man om Høsten se, hvordan den kommende Vinter vil blive. De „Klumper,“ som sees paa den, betegne hver en „Ilri.“
Man har flere bestemte Ilrier ivente, som „Marmesria,“ „Helmesria,“ „Kjyndsmesria,“ „Helterkongeria“ m. fl.
457. Lørdagsregn varer ikke længe.
Man siger ogsaa om Regn paa Lørdag, at den vil ikke holde op, førend alle Konerne i Nabolaget har kjernet sit Lørdagssmør.
