Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1862.djvu/473

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
469

Spangereid. Samme Prest skal da have sagt, at havde der været 20, skulde han have gjort det af med dem Allesammen.

Til Gjengjeld hørte da ogsaa saadanne Personer, der havde Svartebogen og benyttede dens Lærdomme, Djævelen til. De maatte lade sig indskrive i en Bog, der gjerne beroede i Kirketaarnet, og naar Tolvtallet var fuldt, bleve de hentede af den Onde.

Endel slap dog fri, f. Ex. ved at skrive Jesu Kors i Bogen, eller ved at faa Djævelen til at love at tage den Bagerste i Rækken istedetfor ham, nemlig Skyggen. En saadan Prest havde aldrig siden nogen Skygge.

Presterne kunde ved Hjælp af Svartebogen mane den Onde frem og adspørge ham, om En Afdød var bleven salig eller ikke. Paa den Maade fik man engang vide, at En, der havde levet meget fromt, var fordømt, medens en Selvmorder, der var død samtidig, var bleven salig. Man havde før meget bestemt antaget det Modsatte.

Om Nutidens Prester hører man ikke Saadant. Derimod findes flere Andre, der endnu skal have Svartebogen. Disse Personer have gjerne et sortsmudstet, uhyggeligt Udseende og beskjæftige sig med at vise igjen, læse for Værk osv.

Ved Hjælp af lignende Kunster som hos hine Prester kunde Prestedøtre gjennem en Gaffel, der var stukket ind i Væggen i deres egen Stue, melke Naboernes Kjør, og forsaavidt de maatte have en „Hak“ til dem, melke endog Blodet af Koen, saa den laa død i Baasen. Troldhexen melkede meget ofte andre Folks Kjør. Hun stod da udenfor Fjøsdøren og holdt ikke op, førend Blodet kom. Derfor maatte man være forsigtig med at kjøbe Smør af Fremmede; thi det kunde gjærne være tilvirket af saadan Melk. For at undersøge dette, maatte man have en Prøvekniv. Denne maatte arbeides paa en vis Tid og af visse Slags Staal. Naar man skar med den i Smørret, afsatte der sig Blodpletter paa den, dersom det var saadant Smør.

Flere Gange har det hændt, at Tjenestepiger have læst i Svartebogen hos den Prest, de have tjent. Derved have de kommet til at løse den Onde, som strax har indfundet sig og spurgt, hvad han skulde gjøre. Naar de saa have nævnet en Ting, har han strax havt det færdigt.