Andre varme blot Tværen ved Ilden.
345. I samme Tilfælde er det godt at sætte en Grydefod derpaa.
346. Under visse Sygdomme er det godt at drikke sød Melk, som man først har ladet rinde igjennem et Kvistehul.
347. I nogle Sygdomme er det godt at lade sig klappe af et dødt Menneskes Haand.
Ligesaa at berøre Lig.
348. Har man et Øksel (ɔ: en Gevæxt), kan man blive den kvit derved, at en Tvilling gnaver paa det med sine Tænder.
349. „Gulspettens“, eller „Gulspikens“ Kjød er et udmærket godt Lægemiddel mod Gulsoten og Mosoten. Kjødet spises raat. Det bruges almindeligt endnu, og man paastaar, at det hjælper.
350. Mosoten gaar over til Gulsot, Gulsot over til Stensot, og da er Døden vis.
Et temmelig almindeligt Middel mod Mosoten er Maaling, der foregaar saaledes:
Den, som maales, tager en Uldtraad og maaler med den Længden fra Hovedissen til Fodsaalen. Derpaa rykkes Traaden af ved sidstnævnte Sted. Med den samme Traad maaler man dernæst fra Enden af den ene Haands Langfinger til Enden af den anden Haands Langfinger paa Bagsiden af Legemet – og iagttages, at Traaden trykkes ind til Legemet ved hvert Led, og at Armene bøies i Albuen, saa at Overarmen danner omtrent en ret Vinkel med Underarmen. Traaden bliver naturligvis for kort, og man undersøger nu, hvormange Tommelfingerbredder man saaledes kommer tilkort. Dette Antal husker man paa saalænge. – Derpaa maaler man ligedan paa Fremsiden af Legemet fra Fingerspids til Fingerspids, – dog maa Armene under dette holdes aldeles rette. Det Antal Tommelfingerbredder, man her kommer tilkort, lægges til det forrige Antal. Saamange Tommelfingerbredder dette bliver tilsammen, saamange Uger har den, som nu er maalt, havt Mosoten. – Den Maalende tager nu Traaden og ruller den sammen, medens den Maalte spytter 3 Gange paa den. Derpaa bindes den om den venstre Arm paa den Syge, som skal gaa med den 3 Dage og 3 Nætter. Der-