Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1862.djvu/461

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
457


Nogle sige, at det er nok at tage den i Hornene og kaste den over sit Hoved.

304. Alt, hvad man kan faa ønsket sig, medens en Stjerneraber,“ vil man faa.

305. Kan man under et Træ, hvori Gjøgen sidder, faa læst Fadervor 3 Gange førend den flyver, kan man ønske sig hvilkesomhelst 3 Ting.

306. Dannes der en Ring i Røgsøilen, naar man røger, bør man gribe fat i den; thi da kan man være vis paa at erholde Penge. Ringen kaldes Lykkering.

Kan man faa stukket Fingeren gjennem den, vil man faa Lykke.

307. Om Vaaren maa man vogte sig for siddende at se Kraaken første Gang; thi hænder dette, vil man blive doven hele Aaret. (Formaning til Børn).

308. Om Vaaren, naar Kraaken kommer fra sin Udenlandsreise, kan den „daare.“ Dette bestaar deri, at man vil blive fuld af Utøi og kan ikke blive det kvit det Aar. Dog har den kun Magt dertil, naar det er første Gang, man hører den skrige, og man ikke har spist Noget den Dag.

309. Netop det samme er Tilfældet med „Urren;“ dette gjælder Fruentimmer, og de skulle da faa et uægte Barn.

310. Lommen daarer ogsaa, og man skal da faa Sorg.

Mange andre Fugle kunne ogsaa daare, men hver paa sin Maade.

311. Man maa ikke aande paa Fugleunger; thi da maa de .

312. Ligesaa maa man ikke aande paa Æg eller tage paa dem med Hænderne; thi da kunne de ikke udklækkes.

Tager man derimod paa dem med Vanter paa, skader det ikke.

313. Man bør aldrig gaa barhovedet ud i Mørkningen, at ikke Flagermusen skal nippe Haar af Hovedet. Lykkes dette den, bærer den dem til den „Vonne.“ For at kunne dette flyver den om Aftenen i Nærheden af Husene.