med en „Læggesok“ (eller en Kjep eller Stok), gaar
Ryggebenet af Led, og Ulven kan ikke komme af Pladsen;
men slaar man atter en Gang, gaar Ryggen i Led igjen.
264. Til den Hyrde, som gaar med hvid Stok, vil Ulven eller Bjørnen komme.
265. Møder man en Ulv, bør man strax raabe den imøde: „Klums haai!“ Derved vil den blive „klumset,“ saa den hverken veed ud eller ind. Kommer den med gabende Kjæft, vil den, naar den er klumset, ikke faa den igjen, og holder den den sammen, vil den ikke faa den op, førend den kommer afsyne. Mens den er klumset, kan den ikke tage noget Kreatur. Naar den da gaar i Faareflokken, slaar den til Faarene med Halen, og de, hvem disse Slag træffe, ville følge med Ulven og blive dræbte af den, naar „Klumsingen er over.“ Jæteren maa derfor se sig vel for at lade den komme ind blandt Faarene.
Faar derimod Ulven først Øie paa Jæteren, vil denne blive klumset og kan da ikke tale et Ord.
Da er det godt for ham, enten at bide i Trøiekraven eller Vanten – kort, i uldent Tøi, eller ogsaa bide over Afstanden mellem begge Led paa Tommelfingeren, eller endelig at bøie sig saameget forud som muligt. Gjør han en af disse Ting, vil Klumsingen gaa over.
266. Naar man vasker sig, maa man ikke vende Hovedet mod Nord.
267. I det Vand, hvori man har vasket og kjæmmet sig, maa man have en Varmeglo.
268. Slaar man paa Vand med en Kjep, vil det snart regne.
269. Man bør ikke blæse i Agerpiber; thi da bliver det strax Uveir.
270. Ligesaa med Hensyn til Brugen af Seljepiber.
271. Faar En en Naal til Foræring, maa han ikke takke for den; thi da vil han ikke have noget Bodt af den.
222. Dersom En stjæler en Naal, vil han siden ikke kunne lade være at stjæle større Ting.
273. To maa ikke blæse paa engang paa samme Ild; thi da kunne ikke begge komme i Himmelen. – Andre: da vil ikke Ilden kunne blæses op til Flamme.
