229. I Mandals, Søgne og søndre Undals Prestegjeld
(muligens flere) er det Skik, at naar en Ager er
tilsaaet og harvet, sættes et Kors med en Rive, sædvanligvis
Harveriven, i det ene Hjørne af Ageren, og med det
samme siger man: „I Jesu Navn!“
Naar Moderen ser sit Barn gispe, slaar hun Kors over dets Mund og siger „I Jesu Navn!“
Naar En nyser, sige nogle undertiden selv: „I Jesu Navn!“ Undertiden hører man ogsaa Andre da sige: „Prosit.“
„I Jesu Navn“ føres i Munden næsten ved hver Leilighed. Saaledes ogsaa da, naar noget Uventet eller Frygteligt møder En, f. Ex. et Lyn, et Tordenskrald osv. Ofte hedder det ogsaa: „Kors i Jesu Navn.“
230. Naar Koen er melket, sættes et Kors paa Juret med lidt Melk.
Naar den holder op med at malke, „krosses“ den ved at sætte et Kors med Melk enten paa Ryggen eller paa Juret, medens de sidste Draaber melkes paa Fjøsgulvet. Med det samme siger man: „Kors, Kors i Jesu Navn! Naa ska du ha Tak for denne Gang. Gu (ɔ: Gud give) du naa maatte komme igjen (= kalve) paa di Ti!“
231. Naar man har klippet et Faar, maa man klippe et Kors paa det i den korte Uld mellem begge Ørerne. Derpaa maa man stryge Saxen, hvormed man klippede, i Munden paa Faaret og sige: „Gaa bort snøen (snau), kom atte løen, enten med Son eller Dotter, hvilket du vil!“
232. Naar man aflaaser Dørene om Aftenen, skal der korses paa dem.
233. Naar man før Jul lægger Øltønden ned i Kjælderen, skal man sætte et Kors med Tjære (eller Kridt) over Spundset, for at Asgaardsreien ikke skal drikke op Øllet.
234. Naar man arbeider en Melkebøtte, bør man skjære et Kors under Bunden af Bøtten, at ikke Troldkjærringerne skulle forhexe Melken.
235. Paa Sopelimen maa skjæres Kors, at ikke Troldkjærringerne skulle ride paa den.
Korset „skjæres“ paa den Maade, at man med Tollekniven mærker Korsets Tegn midt i Limens Busk.
