anlægge en større Have. Ved Iværksættelse af dette Anlæg har jeg desuden havt for Øie Ønskeligheden af, at Skolens Have kunde komme til i andre Maader at tjene til Støtte for en Del af vor Landhusholdning, der paa en Gang er saa vigtig og dog saa forsømt som Havedyrkningen, og navnlig ansaa jeg det hensigtsmæssigt at anlægge en større Træskole baade for Frugttræer, vilde Træer og Buskvæxter. Det vakte nemlig i høi Grad min Opmærksomhed, at der fra Udlandet indføres en saa stor Mængde Træer og Buske, og det til Priser, som gjør Anlæg af Frugthaver og Plantning af finere Gavn- eller Zirtræer til en uforholdsmæssig kostbar Sag. Det forekommer mig derfor, at man baade maatte kunne gjøre Almenheden en Tjeneste, og i Tidens Løb tilveiebringe en ikke ubetydelig Indtægt for Skolen, ved at anlægge en Træskole, der kunde levere gode og haardføre Træer, ikke alene enkeltvis, men ogsaa Smaatræer i større Partier, og til betydeligt nedsatte Priser til de nu ikke saa faa Gartnere og Privatmænd, som enten ønske at anlægge mindre Træskoler, eller foretage større Beplantninger, men ikke have Adgang til at forskaffe sig sikkert Frø, eller ikke besidde tilstrækkelig Erfaring i den under mange Forholde og med Hensyn til adskillige Træer ikke altid saa ganske simple Kunst, at opelske Træplanter. At erholde godt Frø, er, som Erfaring baade i Sverige og her har vist mig, heller ikke let.
Jeg anser det derfor ønskeligt paa Landets høiere Landbrugsskole, at have en Samling af Standtræer, hvorfra man i nogen, om end ikke i stor Kvantitet, kan erholde Frø af de mindre sædvanligt forekommende Træer, som trives her i Landet, og som formedelst deres Nytte eller Skjønhed her bør skaffes større Udbredelse.“
Til Have, Træskole og Forsøgsfelt er udlagt 147 Maal af den Husene nærmest omgivende Jord, som har en bekvem beskyttet Beliggenhed; 40 Maal er, eller vil i den nærmeste Fremtid, blive taget i Brug til Have og Træskole. Mange Tusinde Planter, saavel af Frugttræer som af vildtvoxende Træer, er alt bleven udskolede (optagne af Frøsengene, og udplantede), og et end større Antal staar i Frøsengen. Der haves i runde Tal af Frugttræer 10000, af Frugt- og Zirbuske 5000, af Løn, Alm, Eg, Lind,