Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1862.djvu/372

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
368


Det udkommne 1ste Hefte indeholder tvende Levnets-Beskrivelser, nemlig af den hellige Kolumban (Christendoms-Forkynder i Frankrig og Tydskland i det 6te Aarhundrede) og af Ernst den Fromme (tydsk Fyrste under og efter 30 Aars Krigen eller i det 17de Aarhundrede) – fremdeles Udlæggelse og Udvikling af 23de Psalme (fra det 17de Aarhundrede) og en Sammenstilling af Luthers Yttringer om Børne-Opdragelse. Alle oversatte eller bearbeidet efter det Tydske.

Navnlig er den første Levnetsbeskrivelse skrevet af en tydsk Forfatter i Aaret 1857. Men af selve Stykket sees, at der existerer en anden Levnets-Beskrivelse, som jeg tænker mig maatte være i visse Maader mere baade oplysende og opbyggelig, nemlig af en Discipel af Kolumban selv. Denne oprindelige Beskrivelse skulde vi have, en Oversættelse eller et Uddrag af den. Nu gaar det os saa under Læsningen af Stykket i Tidsskriftet, at ved mange Bemærkninger og Betragtninger blive vi ganske i Uvished, om de skrive sig fra den gamle Skribent eller fra den tydske Forfatter eller endelig fra den norske Bearbeider, og dette forstyrrer Indtrykket. Det vilde være at beskue den ærværdige Kolumbans christelige Liv og opbyggelige Exempel paa nærmere Hold, naar vi fik se det med den Samtidiges, med Discipelens Øine.

Jeg vilde i Sandhed glæde mig personlig, om Tidsskriftets Udgiver kunde se Leilighed til endnu at give os hin gamle Levnets-Beskrivelse i et følgende Hefte. Og dette tillader jeg mig at yttre saa ligefrem, fordi jeg med dette Exempel gjerne vilde faa antydet dette almindelige Haab, at det nye Tidsskrift nu og da maa indeholde Prøver af de blandt os saa lidet kjendte, rigtig gamle Skrifter af religiøst og kirkeligt Indhold – af Augustin og de andre Kirke-Fædre og andre Forfattere fra Tiden før Luther. Jeg har oftere anmodet Folk om at bistaa Folkevennen med at levere saadanne Prøver, men forgjæves. For Hr. Professor Johnson vilde Sagen falde let, og som et Udvalg af det nævnte Slag vilde passe til Tidsskriftets Navn, saa vilde det vist være Mange et kjærkomment Bidrag til Oplysning og Opbyggelse.

E. S.