hen for dit skuende Blik som et fagert Fjern-Syn af Scener, som Sagaerne skildre og vore Tanker saa ofte dvæle ved.
Det er kun smaa Ting, som ere samlede sammen paa Universitetet. Rundt omkring der ude have vi en anden Klasse af Fornlevninger, nemlig Kjæmpe-Haugene, Runestene, de gamle Sten-Kirker og Stave-Kirker, Ruiner af Klostere og Kongeborge, gamle Bonde-Huse o. s. v.
Endnu er der et tredie Slags Ting, som kan henføres til Fornlevninger, det er gamle Skrifters Oplysninger om Bygninger eller andre Menneske-Værker, som have været til i gamle Dage, men nu ere forsvundne. Der er f. Ex. Domkirken i Aaslo eller Gamle-Byen ved Christiania: der er nok ikke mindste synlige Levning af den nu, men den er dog til i Erindringen, formedelst en lang Række af Oplysninger om den i gamle og nyere Skrifter alt fra Aaret 1130 af til langt ind i forrige Aarhundrede, Oplysninger om den i dens Velmagt og Forfald, lige til det Sidste, da der ikke blev levnet Sten paa Sten.
Nu bestaar Nikolaysens Arbeide deri, at han, begyndende med Id Præstegjeld alt øst ved Lands-Ende og gaaende frem Bygd for Bygd (i den nu udkomne første Halvdel af Bogen er han rukket til Gran paa Hadeland), giver Fortegnelse med kort Beskrivelse over alle de Fornlevninger, som man hidtil veed om – hvad enten de kun ere til i gamle Skrifter eller ere forvarede i Universitetets og andre Samlinger eller endelig ere at se paa deres oprindelige Plads.
Man kan betragte dette Værk som Prøve paa videnskabeligt Taalmodigheds-Arbeide. Det har krævet ikke alene flittige Besøg i de omtalte Samlinger, men en om- hyggelig Gjennemgaaen af en svare Mængde trykte og utrykte Skrifter: Sagaer, Oldbreve, Papirer i Rigsarchivet, Strøms, Wilses og de mange andre Bygde-Beskrivelser, Krafts vidtløftige Norges-Beskrivelse, kort, alle saadanne
