Tilfælde sees at rette sig mere efter Folkemængden, og for det Andet de Tilfælde, som forefaldt blandt Skibsmandskaber, hvilke Tilfælde have mindre Betydning for nærværende Sammenligning og desuden ere ganske faa, da beholder jeg tilbage de Tilfælde, som ere forefaldne til Baads, nemlig:
| i Nordlandenes | Amt: | 23 | Tilf., | med | 40 | Pers. |
| i Finmarkens | – | 33 | – | - | 77 | – |
Og trækker jeg fremdeles fra de Tilfælde, som bestod deri, at Folk (mest Gamle) faldt ud af Baaden, saa har jeg igjen de egentlige Baads-Tilfælde, hvor Menneskeliv gik tabt desformedelst, at Baaden gik under, nemlig:
| i Nordlandenes | Amt: | 20 | Tilf., | med | 37 | Pers. |
| i Finmarkens | – | 32 | – | - | 76 | – |
Her, ved denne Høved-Klasse af Ulykkes-Tilfælde, er Forskjellen slaaende: baade indtraf der i det sidste Amt flere Tilfælde, og disse vare i det Hele taget voldsommere (i Gjennemsnit mere end 2 Personer paa hvert Ulykkestillælde i det sidste Amt, imod ikke fuldt 2 Personer i det første), saa det Amt, som har den mindste Folkemængde, led dobbelt saa stort Folketab som det andet.
Hertil maa endnu føies dette, at en Del af Nordlandenes Tab opstod ved Finmarkens Kystland, ved Forlis blandt de driftige Nordlændinger, som aarligaars drage derhen paa Fiskeri, og det kan ikke sees, at Havstormene udenfor Nordlandenes Øer og Næs have øvet Gjengjeld mod Fiskere fra Finmarken.
Ifølge en Tænkemaade, som jeg mener er temmelig almindelig, vil En og Anden maaske slutte saa: Siden der i disse nordlige Kyst-Egne træffer saa usædvanlig mange Ulykkes-Tilfælde paa Søen, saa er det vel saa indrettet,
