genes Kurs, Varernes Værdi – en overmaade indviklet og vanskelig Sag at begribe selv for Nutidens Vedkommende, end sige da for hine Aarhundreders. Men for et halvt Aars Tid siden saa jeg hvorledes Myntforskeren Schive henne i Stavanger sad og mærkede sig alle de Breve, hvor Penge nævnes eller hvor Priserne paa Jord og Kreature og allehaande Løsøre anføres – og jeg tvivler ikke paa, at jo ogsaa denne Sag bliver opklaret.
Og saa den Interesse, som det for en anden Klasse af Sagkyndige maa være at lægge Mærke til Sproget og Stilen – først i Brevene fra det 13de Aarhundrede og saa i den fra det 14de og 15de. Sproget i vor Mund og Skrift forandres uafladelig, men saa langsomt, at det for det Meste er ganske umærkeligt i en Mands Leve-Alder; men ved Hjælp af den ordnede Samling af Breve fra hine lange Tider kan Sprogforskeren gjennemleve mange Slægters Sprogliv.
Jeg kan ikke regne op alt, hvad der af disse Breve kan læres om Fortidens Tildragelser og Tilstande[1]. Men hvori bestod nu Langes Arbeide med dette Værk?
Først er der det Arbeide at faa opspurgt og indsamlet, hvad der af disse Pergamenter monne have overstaaet Ødelæggelsens Farer og naaet ned til Nutiden. Mængden af de Breve, som man for Tiden veed om, skal gaa op til det forbausende Tal af 12000. Her har nu Lange havt Forarbeidere, nemlig Professor Keyser, atter og før ham en anden Hædersmand, den forlængst afdøde Professor Lundh: ved Kjød og Gave havde disse faaet istand en Samling af Skindbreve, som før vare spredte omkring i Bøndernes Høisædes-Skabe og ellers omkring i By og
- ↑ Senere hen vil man imidlertid faa se her i Folkevennen nogle Prøver af Diplomerne, valgte og oversatte af den nedennævnte Hr. Hvitfeldt selv.
