og Mærke paa den sædelige Tilstand i disse Stifters Land-Distrikter.[1]
Hvad det nu kommer an paa, det er ikke saadanne Tal for alle 4 Stifter under Et, men særskilte Tal for mindre Egne og Bygdelag, som derved kunne sammenlignes indbyrdes.
Jeg deler saaledes:
I. Christiania Stift, a) østlige Yderbygder, østenfor Christianiafjorden, eller Smaalenene og nedre Romerikes Provsti;
II. b) østlige Opland, østenfor Mjøsen, eller Provstierne øvre Romerike, Soløer og Odalen, Østerdalen og Hedemarken samt Gudbrandsdalen;
III. Samme Stift, a) vestlige Opland, eller Thotens, Valders, Ringerikes og Kongsbergs Provstier;
IV. b) vestlige Yderbygder eller Drammens, Jarlsbergs, Laurviks, Bamle og nedre Thelemarkens Provstier;
V. Christiansands Stift, a) østenfor Aaen Sire, fra og med øvre Thelemarken til og med Lister Provsti;
VI. b) vestenfor Aaen Sire, fra og med Dalernes Provsti til Grændsen mod Bergens Stift;
VII. Bergens Stift, a) søndre Halvdel eller Hardanger og Voss, Sønd-, Midt- og Nordhordlands Provstier;
- ↑ Her er desværre en stor Ufuldkommenhed det Tal 38 gjælder ikke for Land-Distrikterne alene, men tillige for Byerne, kun at de 4 Stiftsstæder som anført ere undtagne. Men det offentlige Tabelværk, som jeg her har maattet holde mig til, er ikke indrettet bedre; By og Land ere blandede sammen her. – Det kommer nu an paa, om den Forventning holder Stik, at siden Byerne ere saa smaa i vort Land, saa skal Feilen ikke gjøre saa meget.
dette Slags Opgaver. Kun maa de bruges med større Forsigtighed end Tællings-Opgaver: disse kunne give Vished, medens Opgaver efter Skjøn egentlig kun bør bruges til at vække Opmærksomheden og sætte Tanken paa Spor.