„Her i denne Egn have vi en depraveret Arbeidsklasse“ – saa fik jeg i 1857 et af mine Spørgsmaal besvaret af en Mand, som var og i mange Aar havde været Embedsmand i Christiania Stifts østlige Opland.
„Vil De sige det en Gang til“, sagde jeg og saa paa ham. Men han blev ved sine Ord og udlagde dem yderligere saaledes, at han i Husmands- og Inderst- og Tjenerklassen fandt saa megen Upaalidelighed og Løshed og Slethed i næsten alle Retninger, og han vidste lidet eller intet af Dygtigt og Godt at fremhæve til Modvægt. Arbeidsklassen i denne Egn stod ikke alene tilbage for den høiere Klasse, men taalte ikke engang Sammenligning med Arbeidsklassen omkring i Nabo-Egnene.
Se, saadanne Yttringer har jeg hørt mange af. Og jeg har neppe hørt fuldt saa mange Domme i den modsatte Retning.
Men idelig er jeg kommen til at tænke maa, at det skulde være velgjørende, om vi kunde vinde frem til en klar Indsigt og enig Opfattelse i disse Ting, og atter og atter bar jeg forsøgt paa at udfinde, hvordan det i Virkelighed og i Sandhed monne have sig altsammen, hvad Forskjel der monne være i Folkelivet i vore Bygder, hvori Forskjellen stikker, hvori den har sin Rod.
Der er saa meget at se hen til ved dette Slags Undersøgelser, at Arbeidet er mest endeløst. Man maa tage for sig Stykke for Stykke.
Det er en rimelig Tanke, at Bygde-Ungdommens Charakter og Opførsel i Meget afhænger af den Tænkemaade og Skik, som hersker i Almuens Husliv, af den Maade,
