til almindelige Beskrivelser, vil jeg her for en Gangs Skyld meddele, hvad et Øjenvidne fortæller om saadanne Tilfælde og deres Behandling[1].
„Sygdommen forekommer oftere hos Kvinder end hos Mænd og griber Legemet ligesom med en heftig Feber, der snart gaar over i en snigende Tilstand og foraarsager fuldstændig Afmagring, ja endogsaa Døden, naar den Syges Slægtninger ikke kunne tilvejebringe den fornødne Hjælp. Den Syges Tale bliver stammende og, saa siger man, uforstaaelig for andre end de, der befinde sig i samme Tilstand. Er man vis paa, at det er den sande Tigrétier, saa slaa Slægtningerne sig sammen om at bestride Omkostningerne ved Kuren. Denne bestaar først deri, at en skriftlært Mand læser Johannes’s Evangelium for den Syge og daglig i Løbet af en Uge vasker hende (det er som oftest Kvinder) med koldt Vand. Ofte dør den Syge under dette. Den virksomste Kur kræver meget større Omkostninger. Man lejer en Trop Trompetere, Trommeslagere og Pibere, og trakterer dem tilstrækkelig med Brændevin. Saa stimle alle unge Mennesker, Piger og Koner sammen foran Huset og opføre en ganske ejendommelig Fest.“ Han fortæller derpaa, hvorledes en Ven og Rejsekammerat af ham, hvis Kone i 3 Maaneder havde befundet sig i en saadan Tilstand, endelig besluttede sig til at anvende dette Middel. „Efterat have truffet de nødvendige Foranstaltninger, laante han af sine Naboer alle de Sølvsmykker, som han kunde faa fat paa og hængte dem paa hende. Jeg satte mig i Nærheden af den Syge og saa da, ikke mere end to Minuter efterat Musiken var begyndt, hvorledes først hendes Skuldre, saa Hoved og Bryst begyndte at bevæge sig; efter et Kvarters
- ↑ The lise and adventures of Nathaniel Pearce, written by himself, during a residence in Abyssinia, from the years 1810–1819. London 1831.
