Der var ingen Standsforskjel; de kom fra Slotte og fra Hytter, kun sørgede de Rige bedre for Pleje og sendte Ledsagere med, som vel i Stilhed have reddet mange af dem.
Fire Uger efter at Steffen havde optraadt første Gang, saa man allerede paa alle Landeveje ordnede Skarer af Børn, som droge til Vendôme. De bare Voxkjerter, Kors og Røgelsekar og sang med Andagt fromme og begejstrende Sange. I Juli Maaned var en Hær af 30,000, dels bevæbnede, dels ubevæbnede Gutter samlet i Vendôme; mange vare til Hest, men de fleste til Fods; temmelig mange Smaapiger i Guttedragt fandtes imellem dem. Alle erkjendte de Steffen for deres Herre og Anfører til det hellige Land. Han sad paa en Vogn, der var udpyntet med Tæpper, og de Fornemste, i stadselige Rustninger, med Faner og Vaabenskjolde, dannede en Livvagt omkring ham. En saadan trængte han ogsaa til, for at holde borte alle dem, der i Andagt og Begeistring vilde trænge sig hen til ham for at faa Traade af hans Klædebon. Fra Vendôme satte Toget sig i Bevægelse imod Marseille. Juli Maaned var hed og tør, og Legen blev allerede alvorlig; ikke destomindre var Begeistringen endnu stærk nok til at overvinde Hede, Tørst og Mangel. Steffen havde lovet, at Havet skulde træde tilbage for dem, saa de med tørre Fødder skulde kunne gaa til Jerusalem. En Sværm af Kjeltringer fulgte efter dem og kastede sig som Gribbe over det velkomne Bytte, forførte dem til Udsvævelser og udplyndrede dem ved Spil og aabenbar Ran, saa de færreste vilde have naaet til Marseille, om ikke Indbyggerne i de Egne, som de vandrede igjennem, havde givet dem, hvad de behøvede. Det Værste forestod endnu i Marseille. To Kjøbmænd, som indsmigrede sig hos dem og med hyklet Andagt deltog i deres Andagtsøvelser, lovede for intet at føre dem til Palæstina. Børnenes Antal var endnu saa stort, at de fyldte 7 store Skibe. 2 af disse
