Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1862.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
99

det, som er højt og skjønt, men ligesaa let at opægge dens onde Lidenskaber og at forføre den til Laster eller til Fanatisme, naar den Familje, det Folk eller den Tidsalder, hvori den lever, fremkalder og nærer de tilsvarende Følelser.

Kvindens Selvstændighed er i alle Henseender ringere end Mandens; hendes Medfølelse er stærkere; og hendes Drift til at efterligne bliver det i samme Grad. I næsten alle de Vildfarelser eller Sygdomme, som bero paa denne Egenskab, ville vi derfor faa se Kvinderne at tage en fremherskende Del.

Ligesom de forskjellige Aldere, Personligheder og Kjøn have sin større eller mindre Del af denne Egenskab, saa have naturligvis ogsaa de forskjellige Folkeslag eller Tidsaldere det. Dog bar hidtil hverken noget Folkeslag eller nogen Tidsalder været fritaget for det Slags Vildfarelser, bliver det vel heller aldrig; kun ville Vildfarelserne i andre Tider angaa andre Gjenstande eller de samme Gjenstande under andre Former.


Paa samme Tid som Barnealderen er den, som lettest lokkes med ind i saadanne Vildfarelser, hvori ogsaa de Voxne deltage, saa faar den paa Grund af sin Umyndighed sjelden Anledning til at optræde for sig selv i Begivenheder af større Betydning. Det har imidlertid hændt, og vi skulle begynde disse Fortællinger med


Det store Barnekorstog i Aaret 1212.

Paa den Tid var det hellige Land allerede for temmelig længe siden faldt tilbage i Saracenernes Hænder. Smerten over dette Tab og med den Længselen efter atter at oprette det begyndte med fornyet Styrke at vaagne hos Europas Folk. Men Udsendingerne fra Rom vandt ingen