i hans fortræffelige Hjul-Baad, rundt Smølen. Dette er en Ø i Nordmør, ude mod Havet, et mærkværdigt fladt Land paa et Par Miles Længde og Bredde, opfyldt af endeløse Myrer i det Indre, omgivet af en utællelig Mængde Holmer og Skjær, hvor Tusinder og atter Tusinder af alskens Søfugle have sit Tilhold. Paa Randen af Smølens faste Land bo temmelig mange Bønder, mest paa ringe Leilændings-Brug. Her ligger Præstegaarden; nogle Træer i dens Have ere maaske de eneste paa Hen; men de vare yderlig forkuede, og en Havstorm den sidste Sommer havde revet næsten alle Blade af dem. Og paa nogle af de store Holmer, yderligst mod Havsiden, bor en talrig Fisker-Befolkning, paa Veiholmen, Bratnæs, Hallerøen og flere af disse saakaldte Fiskevær; vi vare iland paa hvert af dem og bleve baade forundrede og bevægede over, hvad vi her fik se og høre. – Touren udstrakte sig ogsaa til den afsondrede Gruppe af Holmer, som hedder Grip, i Syd for Smølen og ret ud for Christiansunds By. Kun en af disse Grip-Holmer er beboet, og den frembyder ret en paafaldende Prøve paa disse Fiskeværs Eiendommeligheder: midt paa Holmen staar en gammel Kirke, og rundt om den er der netop Plads for Husene, ved vort Besøg 36 Beboelses-Huse (for 39 Familier med lidt over 150 Sjele), hertil en hel Del Nøst, Boder og Skjaaer. Men her er ikke saa meget Jord, at de Døde kunne begraves ved Kirken, saa dette Sogn fra gammel Tid af har Begravelses-Plads ved en Kirke inde paa Landet; og her er ikke saa meget Jord, at der kan graves Brønde, som forslaa, hvorfor Beboerne maa samle Regnvand i smaa Fordybninger paa Klipperne, hvilket Regnvand idelig blandes med Rok af Saltvandet. Her er da heller ikke Tanke om Agerbrug eller Hø-Slaat, og ingen af samtlige Familier holdt i 1859 saa meget som et Faar eller en Ged. Melk er altsaa en Ting, som sjelden sees her paa Øen, Kjød ligesaa; men vi
