se! – Og hvilke er Hovedreglerne for den Fremgangsmaade,
uden hvilken den Blinde ikke kan komme frem?
Saavel i Hjemmet, som paa Institutet maa Hovedregelen
for hans legemlige Udvikling være: Lær ham saavidt muligt
– og det er langt – at hjælpe sig selv og være sin egen
Herre! – og specielt i Institutet: Giv ham Skjøn paa og
Elsk til det levende Ord og udvikl hans Hukommelse!
Hvad Institutet forresten angaar, saa staar for det Hovedpunktet tilbage, det nemlig, at give den Blinde Midler til at kunne se Fremtiden med Rolighed imøde, at give ham Evner til at kunne indtræde som gavnende Medlem i den Stat, der har bekostet hans Udvikling – en Fordring, Staten kan og skal gjøre –, men dette Hovedpunkt faar vi lade staa hen saa længe.
Efter Overlæg med mine Kolleger i Bestyrelsen for Selskabet for Folkeoplysningens Fremme tillader jeg mig at fremføre det ønske, at samtlige Bestyrelser for Almue-Bibliotheker (eller for Bogsamlinger, der kunne sættes i Klasse med Almuebibliotheker, saasom de i senere Aar oprettede Børne-Bibliotheker ved Almueskolerne, i By eller Bygd), ville indsende til os Oversigt over samme Bibliothekers Forholde eller Opgaver og Besvarelser til følgende Punkter:
1. Stedet, hvor Bibliotheket er, og den Kreds, for hvilken det er bestemt (Præstegjeld, Sogn, Skoledistrikt, Grænd).
2. Aaret, da det blev oprettet.
