Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1861.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
3


Men saa kom jeg til at dvæle noget længere i en af disse gudbrandsdalske Bygder, og som jeg var udgaaet paa den Maade, at jeg vilde lægge Mærke til Alt, som paa nogen Maade vedrørte Folkelivet i vore Bygder, saa gav jeg mig ogsaa til at give nøiere Agt paa Gaardenes Bebyggelse. Da gik det op for mig, at i vore mere gammeldags Bygder er der Noget, som man kan kalde Bygnings-Skik. Efter som jeg gik ud og ind paa flere og flere Gaarde, var det mig, som om Uregelmæssigheden veg noget tilside for Blikket, saa jeg fik skimte lidt af en oprindelig Regel og Enhed i Grunden. Fra Byerne havde jeg medtaget den Forestilling, at naar der skulde bygges Huse, saa byggede hver Mand „efter sit eget Hoved“; men det var mange af mine tidligere Forestillinger, som ikke passede paa Landsbygdernes Virkelighed, og her fandt jeg det at være mere saa, at naar en Mand skulde til at bygge et Hus, saa faldt det ham ikke lettelig ind at gjøre det stort anderledes, end et Hus nu engang skulde være „efter Skikken.“ Og det forekom mig, at hin Uregelmæssighedens eiendommelige Skjønhed heller blev skjønnere, jo bedre jeg blev øvet i at øine den Regel og Orden, som ligger halv skjult derunder.

Forladende den enkelte Bygd fandt jeg fremdeles de samme Familie-Træk i Nabobygdernes Huse, og jeg kunde spore den samme Bygnings-Skik udover al Gudbrandsdalen og endnu længer. Men Reiserne førte mig videre og videre, og jeg kom da til Bygdelag, hvor jeg atter befandt mig ligesom blandt fremmede Omgivelser. Og nu blev det en spændende Interesse først at opfatte den særegne Bygnings-Skik, som monne herske her, dernæst at udforske, om der ikke skulde være ligesom et fjernere Slægtskab eller Landsmandskab med de forrige Bygdelag.

Dersom vi i en og samme Grænd kunde plante hen en Bondegaard fra hver Egn i Landet, fra Jæderen, fra