norske Bygnings-Skikke paa en anskuelig Maade, saa skulde vore Almuers Flid og Tænksomhed vorde kjendt og visselig vække en ikke ringe Deltagelse.
Ja, for et Lands Bygnings-Industri er en Række af Afbildninger med Beskrivelser en Art af Udstilling, den eneste, som er mulig. Og trods de Mangler ved nærværende Fremstilling, som ingen ser bedre end jeg, skulde jeg meget ønske, at en svensk Forfatter vilde udarbeide en tilsvarende for sit Lands Vedkommende og lægge ved Siden. Skulde vi Norske ved Sammenligningen maatte tilkjende vore Naboer Prisen, som for saa mange andre Kunster og Industrigrene, saa og for den betydningsfulde at bygge gode og vakkre Huse, saa vilde vi til Gjengjeld tage deres Lærdomme til Indtægt.
Paa første Side af denne Afhandling hentydede jeg til en tidligere Leilighed, hvor jeg havde talt om Husene med et bestemt praktisk Maal for Øie.[1] Jeg tilføier her, at Afhandlingen er fuldført under det Haab, at den skulde være mig et godt Forarbeide til et nyt anstrængt Forsøg paa at udforske Sammenhængen med dette store Stykke i Folkelivet: den iøinefaldende og dog saa gaadefulde Forskjel i den sædelige Tilstand i de forskjellige Egne af Landet. Saadanne Skikke, som Natteløberi og at Tjenere have sit Natteleie i Udhusene, indvirke jo paa den sædelige Tilstand, men staa derhos i Sammenhæng med Bygnings-Skikken. – Fremdeles smigrede jeg mig med den Tanke, at kanske Mænd, som studere Folkelivet i andre Retninger, kunde finde noget Gavn i mit Arbeide; navnlig maatte jeg jo mindes, at de Mænd, som beskjæftige sig med Spedalskhedens Studium, ret have Opmærksomheden henvendt paa Bygnings-Skikken.
- ↑ I min Afhandling „Om Sædeligheds-Tilstanden i Norge,“ Christiania 1857. Bygnings-Skikken er ogsaa berørt hist og her i min Afhandling „Om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge,“ Christiania 1859.
