gang af Bindingsværk foran Indgangsdøren, der her staar paa Stuens Langvæg. I nærværende Afhandling er det antaget, at denne Form er fremkommen ved Forandring af B, 2, samtidig med Skorstenens Indførelse istedetfor Are.
- A, 1 og B, 1 ligge til Grund for den nuværende Bygnings-Skik
i det sydvestlige Norge, eller for den mandalske og den jæderske Stueform samt for Røgovnstuen med dens Omdannelser i den sydlige Del af Bergens Stift eller kanske alt til Grændsen af Throndhjems Stift.
- A, 2 og B, 2 ligge til Grund for Røgovnstuen med dens
Omdannelser i Fjord -Distrikterne af Throndhjems Stift (A, 2) samt for den saakaldte throndhjemske Stueform i det samme Stifts Indland og for den thelemark’ske Stueform i Christiansands Stift (B, 2).
- C endelig ligger til Grund for Stueformen i det sydostlige
Norge, den akershusiske i Akershus eller Christiania Stift og den nedenæs’ske i Christiansands Stift.
Det er en af de Interesser, som have fulgt mig under denne Afhandlings Undersøgelser, at ved at gjennemskue de senere Bygde-Skikkes Tilsætninger og Forandringer, fik jeg ligesom skue helt op til Oldtidens mere enkle og ensartede Lands Skik. Naar jeg nu læser Sagaerne og hist og her ser et Træk af Husenes Indretning og det daglige Livs Skikke i Harald Haarfagers og Olaf den Helliges Dage, saa kommer det mig til Hjælp, som den omhyggelige Betragtning af Nutiden har lært mig, og udaf Sagaernes korte Antydninger voxe livagtige Billeder frem for Blikket.
Ofte kom den Betragtning for mig, at Husene jo staa som Mindesmærker om de Tids-Aldere, som byggede dem.
