„Disse Forandringer og især Indførelsen af Ovne –
siger Professor Keyser i Anledning af Olaf Kyrres
Ovnstuer – havde udentvivl snart en mærkelig Indflydelse
paa hele Bygningsmaaden. Ovnstuen indtog nu den fornemste
Plads blandt Gaardens Vaaningshuse, og da Ljoren
ei mere behøvedes[1], men det derimod blev nødvendigt at
holde Varmen mere indelukket, fik Stuen helt Planke-Loft
hvilende paa Bygningens Tvertræer. Gluggerne maatte nu
flyttes fra Taget paa Væggen og bleve forsynede med Glasruder,
da Glasset blev mere almindeligt. Stuen blev med
lukkede Gange sat i Forbindelse med flere af Gaardens
Bygninger, en Lofts-Sal indrettedes ovenpaa den – –
kort, den hele Hus-Indretning nærmede sig efterhaanden
meer og meer til den nu brugelige.“[2]
Men herved er at mærke, at overalt hvor denne Opfattelse er fremsat, savnes ethvert Spor af, at Forfatterne have vidst om eller kjendt til Røgovnstuer.
Mig gik det saa, at ved første Syn af en Røgovnstue maatte jeg tænke paa, at Olaf Kyrres Ovnstuer kanske havde været af samme Slag.
Og istedetfor at forestille mig, at Olaf Kyrres Ovn-
- ↑ Denne Sætning, at Ljoren ei mere behøvedes viser, at Keyser har tænkt sig Ovnen som et Ildsted med Røgpibe (Peis, Skorsten), hvorved Stuen ophørte at være Røgsẽtue.
- ↑ Langes Tidsskrift, I (1847), 321. Før Keyser findes, som det lader, den samme Tanke antydet af Professor Stenbloch, i den førnævnte Afhandling „Om de gamle Skandinavers Vaaningshuse,“ 1814, Side 19, hvor der tales om Olaf Kyrres „Ovne eller Skorstene.“ Og som Keysers Forklaring gjentages af Professor Munch i hans Norges-Historie, II, 439, saa modsiges den ikke af Nicolaysen i hans førnævnte Afhandling, der dog ellers gaar ud paa at gjøre nogle Berigtigelser ved Keysers Fremstilling af den gamle Bygnings-Skik (Langes Tidsskrift, III, 303).
