Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1861.djvu/434

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
430

Østerdalen fik Ären ombyttet med Peis, saa skulde vel den hele Række af Forbedringer bære indtraadt der som her. Men istedet derfor maatte Søndfjord fast til Nutiden beholde et Slags Huse, hvor Forskjellen mellem Hvidt og Sort, mellem Rent og Smudsigt, er mindre mærkbar, og nu er det saa, at medens Østerdalen bliver rost for sine Renlighedens Sædvaner, saa lyde Lægernes Indberetninger fra Søndfjord og andre af Røgovnstuens Bygder saa overmaade nedslaaende.

Jeg kunde gaa videre i samme Retning. Jeg kunde henpege paa, at Renlighed gjør det triveligt og livligt, at en Almuesmand med et pynteligt Væsen lettelig kommer i venlig Forbindelse med Embedsmænd og andre Folk i høiere Livsstilling, og Betragtningen kunde føre derhen, at de pyntelige Hus-Skikke, som udvikles i lyse og venlige Huse, igjen befordrer alsidig Dannelse, Charakterens Udvikling, Selv-Følelse, Fremskridts-Aand. Og jeg kunde i den Anledning minde f. Ex. om agronomiske Reiseberetninger fra Bergens Stift, hvor Forfatterne ligesom ikke kunne finde Ord for at beskrive den store Tankens Uvirksomhed, som skal herske der, medens Agronomernes Klager over Østlandets Bønder heller holde paa at forstumme.

Men uagtet jeg visselig tror, at Sjelevirksomheden og Fremskridtsaanden kan udvikles eller hemmes, eftersom Menneskene leve under hyggelige og opmuntrende Omgivelser eller ikke, og uagtet jeg mener, at blandt disse Omgivelser er selve Boligen en af de vigtigste saa skal jeg dog ikke trække denne Betragtning længer ud, af den Grund, at jo længer vi monne efterspore de sandsynlige Virkninger af en vis Aarsag, desto flere samvirkende Aarsager pleier der blande sig ind med, saa Slutningerne blive mere usikkre.

Jeg har sagt nok for at vise, hvad jeg vilde, at der var bestemt Naturgrund for hin Fordeling af de to gamle Hus-Skikke, og at den samme Naturgrund har været med-