Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1861.djvu/343

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
339

Langbord, 5, Forsæde eller Langkrak, 6 og 6, Senge for Ægtefolkene og for Børnene.[1]

Fig. 68.

Hvad selve Bygningsformen angaar, ser man, at denne Arestue (Stue uden Kleve) svarer til Røgovnstuen Fig. 64, som jeg navnlig fandt meget almindelig i Ryfylke eller Sætersdalens vestlige Nabobygd. Det skal siden sees, at denne simple Form ligger til Grund for den temmelig udviklede Bygnings-Skik, som endnu er den herskende i Strøget fra Stavanger til Christiansand.

Sætersdalens Nabobygd mod Øst og Nord er øvre Thelemarken. Medens Aren endnu ved Aaret 1780 varmede og lyste i Sætersdalens simple Stuer, var Peisen eller, som den her kaldtes, Spisen (§ 8) bleven indført i øvre Thelemarkens Bygder, uden Tvivl ved Efterligning af Bygde-Skikken længere Øst paa. Men der var dog Mindelse om, at Arestuen havde været den herskende Hus-Skik her ogsaa. Saa siges i en Beretning af 1785:

„De saakaldte Røgstuer ere for det meste af Brug; dog ser man endnu i de øverste Fjeldbygder nogle, hvis

  1. Hensigten med, at jeg fremsætter denne Gisning, er netop den, at den maaske kan give Anledning til, at den gamle huslige Indretning kan blive paalidelig kjendt, ved Undersøgelse i Ildhuse, som hist og her i Afkrogene monne staa igjen i uforandret Stand fra Arestue-Tiden af.